Skal jeg stable mit brænde under tørring?

0

Af -

Hej Træ.dk

Jeg fældede i efteråret en stor vandgran på ca. 40 år, der efterhånden tog al sol og vand og generede vort stråtag, og uden vi viste det, var kernen tilsyneladende angrebet ca. 3-4 meter op  i stammen i en diameter på nogle få cm. Kernen var brunlig og lugtede svagt af svamp/råd.

Diameteren på stammen var på mere end en meter.

Trillerne har ligget i laden i 3 måneder og er lige blevet kløvet, men er stadig drivende vådt.

Normalt stabler vi ikke vort brænde, men lader det blot ligge i en stor bunke, da der er plads nok.

Men er det nødvendigt at stable brændet, så det ikke mister brændværdi p.g.a. eventuelt svampeangreb, – vi har mulighed for at ventilere stakken ved gennemtræk i laden sommeren over.

 

De venligste hilsner
Anders

 

Svar

Kære Anders

Hvis det kun er en lille mængde brænde, så mener vi ikke det har stor betydning om det er stablet eller ej. Vigtigst for en god tørring er, at brændet er flækket, under tag og ikke i kontakt med fugtig jord.
Er det imidlertid en stor bunke brænde, så vil centrum af bunken potentielt være utilstrækkeligt ventileret og der vil være risiko for svampeangreb. Der er risiko for svampeangreb når fugtindholdet i træet er over 20-22 %.

Hvis bunken er stor og du ikke gider at stable, så kan du evt. dele brændet op i mindre bunker så overfladen bliver større og ventilationen bedre. Jo mere ventilation, jo hurtigere tørring.

Læs eventuelt vores svar på et lignende spørgsmål sendt til brevkassen.

 

Med venlig hilsen
Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×