Skal marven vende op eller ned?
Hvordan skal terrassebrædderne vende?
Hej Træ.dk
Jeg skal lægge en terrasse i Rødeg , og jeg vil i den forbindelse høre, hvad vej marvsiden skal ligge. Skal den vende op eller ned? Har set en del terrasser lagt med marvsiden nedad, og der krummer træet den rigtige vej.
Rent teoretisk ville jeg normalt altid lægge marvside op. Er der endegyldigt svar på denne udfordring?
Mvh Jan
Svar
Hej Jan
Ja, det er altid anbefalingen at lægge marvsiden opad – såfremt det er muligt.
På visse profilerede terrasse- og beklædningsbrædder, er det dog ikke muligt at lægge marvsiden opad/udad. Det skyldes at den profilering der danner brættets forside, pga. produktionstekniske forhold, nogen gange laves modsat marvsiden. Da de profilerede brædder ofte kun kan vende på én bestemt måde, så kommer marvsiden altså til at vende modsat anbefalingen. Måske er det sådan et bræt du har set.
Mvh Træ.dk
10 kommentarer
HEJ. HÅBER IKKE DET ER RØDEG. DET BRUGES PRIMÆRT KUN TIL MØBELER.
RØDEG ER IKKE GODT TIL UDVENDIGE TERRASSE BRÆDDER
….og hvorfor så lige det ?
Det er rigtigt at rødeg faktisk karakteriseres som “svagt holdbar til uholdbar” overfor råd når den eksponeres for vind og vejr – hvilket vil være tilfældet på en terrasse. Måske har spørgeren skrevet forkert da han stillede spørgsmålet. I artiklen om rødeg her på Træ.dk at rødeg er nem at imprægnere, selvom det er bekosteligt. Det er tvivlsomt, men kan også være tilfældet. Læs mere om rødeg her.
Hvorfor anbefales marvsiden lagt opad på vejrbelastet træ.
På et indendørs gulv er det ok, da sømningen vil holde ydersiderne nede, sådan at brættet er ‘plant’ og ikke knager, men udendørs vil vandet trænge ind i træet, der vil virke som en omvendt paraply, hvilket medfører øget chance for råd. Træets udvidelse på grund af fugtbelastningen vil løsne søm og skruer, så brættet ligger løst ret hurtigt (og kan vippes). På en træbåd vender marvsiden normalt indad – så rykkes der ikke i kalfatringen imellem bordene.
Der er umiddelbart to årsager til at marvsiden skal vende ud mod vind og vejr.
1: For bedre holdbarhed: Marven, eller kernen, har generelt bedre holdbarhed, end splintveddet (barksiden), så derfor er det bedst at placere marven ud mod vind og vejr.
2: For at holde beklædningen tæt: Brædderne vil uundgåeligt krumme sig en smule, idet de årringene vil forsøge at rette sig ud. Når marven sidder udad, vil krumningen gøre, at indersiden af brættets kanter presses indad, så brættet vedbliver at sidde tæt på underlaget. Hvis marvsiden derimod sættes indad, vil krumningen “åbne” brættet fra underlaget og gøre beklædningen utæt.
Træ.dk har en udmærket figur der illustrerer krumningen her.
@Nørgaard: Jeg tror du må have misforstået. Det er netop nå marvsiden vender indad at der dannes en “omvendt paraply” og at brættet kan begynde at vippe.
Det skal smile ????
Marvsiden vil altid bue en smule udad og paraplyen er intakt. Vi kører kilometervis af brædder igennem vores kehler hver dag og har en marvvender installeret så marsiden kommer opad = Herved ligger brædtet ikke og vipper på den runde marvside ned på landet.
Apropos: I træskibsbyggeriet anviste Veritas’ byggereglerne, at dæksplanker, som naturligvis ikke var af eg, men af fyr eller evt. lærk, skulle lægges med marvsiden nedad. Den optimale dæksplanke var savet med stående årringe, men dette sås sjældent, da dette krævede store tømmerdimensioner. Byggereglerne foreskrev, at der skulle være kernetræ i hele plankens bredde og allerhelst også ca. 1/3 op ad siderne. Planker med marvstråle i blev ikke brugt. Ved lækager ville den korrekt savede planke ikke rådne i bunden pga. kernetræets modstandsdygtighed overfor råd da de jo ikke kunne trække vand gennem at kernen var harpiks-fyldt.
Traditionel kundskab om egetræ og fyrretræ er næsten borte i dag. I Skibsbevaringsfonden arbejder vi dagligt for at kundskaben bliver bevaret.
kan du overføre den viden til en træterrasse? eller er sagen en anden når dækket ikke er tæt som et skibsdæk?