Lærk (Europæisk og Sibirisk)

Navne

• Dansk: Europæisk lærk & sibirisk lærk
• Latin: Larix decidua Mill. & Larix sibirica Ledeb.
• Tysk: Europäische Lärche & Sibirische Lärche
• Fransk: Mélèze d’ Europe & Mélèze de Sibirica
• Engelsk: European larch & Siberian larch

Lærk hører til granfamilien (Pinaceae). Slægtsnavnet Larix er af latinsk oprindelse.

Geografisk udbredelse

Lærkearterne (Larix sp.) omfatter mere end 10 forskellige arter med naturlig udbredelse i Europa, Asien og Nordamerika.

I Europa er de 2 arter Larix decidua og den nært beslægtede Larix siberica de mest udbredte.

Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965

Kortet viser den naturlige udbredelse i Europa for europæisk lærk. Lærk er altså ikke naturligt forekommende i Danmark, men blev formentlig introduceret omkring år 1700.

Udbredelsen af lærk i Rusland fremgår ikke på kortet, men flere underarter af lærk er vidt udbredte i Rusland, dels i den europæiske del, samt i Sibirien og Asien. Arterne her betegnes ofte under ét som sibirisk lærk. Den sibiriske lærk som importeres til Danmark stammer oftest fra det centrale Sibirien fra regionerne Krasnoyarsk og Irkutsk.

I Danmarks Skovstatistik kan du se, hvor stor en andel lærk udgør af skovdækket i Danmark. Lærk indgår under driftsklassen: Andre nåletræarter, som udover lærk består af douglasgran, hvidgran, omorika, thuja, mv.

Europæisk lærk, blev først for alvor kendt da den tyske forstmand von Langen indførte den i 1765. I Tinghus Plantage i Gribskov kan man se en lærk plantet af von Langen i 1776. Den måler ca. 36 m og 1 m i diameter.

Hybridlærk

I skovbruget er plantningen af europæisk lærk næsten ophørt og afløst af arterne hybridlærk og japansk lærk. Hybridlærk er en krydsning mellem europæisk lærk og japansk lærk. Hybriden har taget de gode egenskaber med fra begge træer: Den gode vækstenergi fra europæisk lærk og de tynde grene og dermed små knaster fra den japanske lærk. Og så er hybridlærk næsten resistent overfor lærkekræft, som er et problem for den europæiske lærk.

Sibirisk lærk gror stort set ikke Danmark.

Træets udseende

Nåle

De lysegrønne nåle sidder typisk i bundter med 30-40 nåle i hver. De kan også sidde enten enkeltvis eller skruestillede på langskuddene. De er 2-3 cm og flade på oversiden med en køl på undersiden. Man stikker sig ikke på lærkenåle, fordi de er bløde. Bladene springer ud sammen med blomsterne i slutningen af april.

Nålene sidder typisk i bundter. Her er lærken lige sprunget ud og nålene er frisk grønne. (Foto: Janne Bavnhøj)

Bark

Barken er gråbrun og furet på de gamle træer. På unge skud er farven mere gul og mindre furet. Barken bliver tykkere og tykkere med alderen og farven bliver mere rødbrun med alderen.

Frugt

Lærkens frø sidder i 2-4 cm lange kogler. Koglerne kan ses på træet flere år efter modningen. Frøene falder ud af koglen sidst på vinteren.

Lærkens blomster: De små gule er hanblomster og den røde er hunblomsten som senere bliver til kogler. (Foto: Janne Bavnhøj)

Træets vækst og størrelse

I skovdyrkningen fældes udvokset lærk normalt når højden er 25 – 35 meter, og stammediameteren kan blive ca. 1 meter.

Under gunstige vækstbetingelser udgør den knastfrie del af stammen 2/3 af længden. Stammen er oftest ret og cylindrisk, men især i ungdommen kan lærk have en tendens til krumning (sabelform). Grene sidder ligesom de fleste nåletræer i kranse, men i lighed med rødgran har lærken også grene imellem kranse. Når træet er skåret op ser man det ved små knaster spredt ud over planken.

Lærk snor sig

Lærk kan have tendens til at sno og vride sig venstre om. Under opskæring risikerer man derfor også, at det vrider bl.a. pga. trykved i rodenden og især, når det er ungt, ikke udvokset og derfor ikke afspændt træ.

Lærk står typisk i blandingsbevokninger, Her er den blandet med bøg i Jægersborg Hegn. (Foto: Søren Fodgaard)

Nålene falder af om vinteren

I modsætning til andre nåletræarter taber lærken sine nåle hvert år i slutningen af vækstperioden. Lærk vokser hurtigt i ungdommen. Jordbund og nedbør er afgørende for hvor hurtigt lærk vokser.

Veddets udseende og struktur

Veddet har tydelig markering af årringe og ligner fyr. Splinten er gullig-hvid og kerneveddet er svagt rødbrunt i frisk tilstand.

Kuløren på kerneveddet bliver mørkere brunt efter tørring og lyseksponering. Kerneveddet indeholder store mængder harpiks. Splintvedbredden er mindre hos lærk end hos fyr, ofte kun 1 – 2 cm. Det er vanskeligt at skelne ved af lærk fra ved af douglasgran, hvis splintvedbredde dog normalt er betydeligt større.

Europæisk lærk, Larix decidua Miller. (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

Naturlig holdbarhed

Hvis kerneved fra lærk sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed op til 500 år alt afhængig af fugtpåvirkingen. Splintveddet er ikke holdbart.

Kernetræ af lærk hører til varighedsklasse 3-4 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995), dvs. det er mindre til moderat holdbart. Denne holdbarhed svarer til skovfyr. Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.

Sibirisk lærk

Det er vigtigt at skelne mellem sibirisk lærk og de øvrige lærkearter. Sibirisk lærk vokser i tajgaen, som har fastlandsklima med korte, varme somre og lange, kolde vintre og under disse forhold vokser den meget langsomt. Årringsbredden er derfor typisk mellem 0,5 og 1,0 mm og det giver den sibiriske lærk høj densitet og dermed høj styrke. Sibirisk lærk bliver op til 200 år gammel og kan opnå en diameter på op til 130 cm, hvilket giver en kernevedsandel der ofte er over 90 %. Alt sammen giver det en naturlige holdbarhed overfor råd der ofte er væsentlig bedre end for den europæiske lærk, japansk og hybrid-lærk.

Bearbejdelighed

Lærk er let at bearbejde. Små hårde knaster kan give oprifter og sløve de skærende værktøjer. Lærk har tendens til at knasterne falder ud. Træet revner let ved sømning og skruning. Man bør derfor holde god afstand til træets ender eller bore for.

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver for det meste ikke anledning til problemer. Der kan dog være problemer, specielt når der er stor forskel i densiteten i høst- og vårved. Kernestoffer kan også give problemer.

Ved ovntørring bør tørretemperaturen holdes lav, hvis man ønsker at undgå lokale harpiksudsvedninger.

Som alt andet træ vejrgrånes lærk i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se også artiklerne om overfladebehandling af træ og miljøforhold ved overfladebehandlingsmidler.

Limning

Limning af lærk giver i almindelighed ikke anledning til problemer, dog kan træ, der er meget harpiksholdigt, give problemer med harpiksudsvedning på limfladerne.

Imprægnerbarhed

Lærk er ekstremt vanskeligt at imprægnere. Dvs. kerneved af lærk er placeret i klasse 4 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Splintved er i klasse 2v (moderat imprægnerbart med stor variation).

Lærk er nævnt i Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR) dokument 1.6.1./89 og i DS 2122, og der står at lærk kan opnå klassemærke for imprægnering i følgende imprægneringsklasser:

Kilde: Teknologisk Institut, Træteknik, ukendt årstal

Det vil sige at imprægneret lærk kan bruges stort set overalt.

Hvad bruges lærk til?

Lærk bruges og opskæres i flæng med rødgran. Der er dog en stigende efterspørgsel efter lærk fordi kerneveddet har god naturlige holdbarhed. Efterspørgslen skyldes bl.a., at lærk har en stor andel kerneved sammenlignet med skovfyr og douglas.

Hvis der er stor andel splintved vil behovet for behandling, herunder kemisk træbeskyttelse typisk stige.

Lærk anvendes i stigende grad til produktion af havemøbler, pæle og hegnsmateriale. Sibirisk lærk anvendes i dag gerne til fx glaslister i vindueskonstruktioner. Især langsomt vokset sibirisk lærk bruges til udendørs formål som fx terrasser, facadebeklædning og inddækning.

Mere traditionel anvendelse af lærketræ er beklædning til lystbåde, husbygning, snedkertræ, finer m.m.
Lærk er et af de dårligste træer til brænde, fordi dets store indhold af harpiks får det til at sprutte og knitre og det er vanskeligt at antænde. Til gengæld er det let at kløve.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for lærks fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

Knasterne i lærk dyrket i Danmark er en af de væsentlige ulemper i forbindelse med styrke, bearbejdning og anvendelse.

Parameter	Værdi
Densitet:
Tørrumvægt (ovntør)	440-560-610 kg/m³
Vægt (lufttør)	470-600-650 kg/m³
Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:
Radialt	3,3 %
Tangentialt	7,8 %
Volumen	11,4 %
Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:
Trækstyrke i fiberretningen	105 Mpa
Trykstyrke i fiberretningen	47-54 MPa
Bøjningsstyrke i fiberretningen	92-94 MPa
Elasticitetsmodul i fiberretningen	9.900 – 13.500 MPa
Hårdhed, [Janka] i endetræ	37 MPa
Tabel nr. 1 Fysiske og mekaniske egenskaber

 

I de rene lærkebevoksninger er der meget lyst. Foto: Søren Fodgaard.