Ved omvendt optænding tændes bålet for oven. Det giver bedre forbrænding og færre partikler. Foto: Simon Auken Beck
Omvendt optænding
Vend bålet på hovedet og opnå bedre forbrænding i din brændeovn. Det giver færre røggener, mindre partikeludledning og et mindre brændeforbrug.
Omkring halvdelen af de partikler der udledes fra en brændeovn dannes i løbet af de første 20 minutter efter optænding. Det viser resultatet af en schweizisk undersøgelse.
Optændingen i brændeovnen er derfor en vigtig fyrbøder-disciplin, hvis brændefyringen skal begrænse partikeludledningen og give effektiv varme – for røg fra et bål er også tabt energi.
En metode til at opnå bedre forbrænding er såkaldt omvendt optænding, eller på nydansk top-down-optænding. Med omvendt optænding vendes bålet i brændeovnen så at sige på hovedet.
Tænd op for oven
Metoden går i al sin enkelhed ud på, at man tænder op for oven i brændkammeret, i stedet for at tænde for neden i ovnen.
Efter den traditionelle optændingsmetode bygges bålet op af fint optændingsbrænde nederst med nogle større brændestykker oven på. Med optændingsbriketter eller aviser antændes optændingsbrændet, hvorefter ilden breder sig opad og antænder de større brændestykker.
Med omvendt optænding er opstillingen omvendt. Her lægges de store brændestykker i bunden og optændingsbrændet for oven. Når optændingsbrændet antændes breder ilden sig nedad til de større brændestykker. Det er lige som et stearinlys der tændes i toppen og langsomt brænder ned.
Den vigtigste fordel ved omvendt optænding er, at røgudviklingen, og dermed partikeludledningen, reduceres kraftigt. Ifølge den omtalte schweiziske undersøgelse, reduceres partikeludledningen med op til 80 %.
Forklaring følger:
Traditionel optænding giver ofte røg
Når man tænder op i bunden kan opstå områder med lavt indhold af ilt og ufuldstændig forbrænding, fordi temperaturen endnu ikke er høj nok
Det skyldes at varmen fra de første flammer er tilstrækkelig til danne tjæregasser fra træet, men ikke varm nok til at afbrænde gasserne. Tjæregassen vil derfor, helt eller delvist, passere uforbrændt op igennem skorstenen og forurene omgivelserne med partikler (også kaldet PAH’er). Forureningen vil fortsætte indtil forbrændingstemperaturen når op på 680 °C, hvor gasserne afbrændes.
Fænomenet er en kendt sag, for når man tænder op i en kold ovn, vil det altid ryge lidt.
Med omvendt optænding afbrændes gasserne derimod løbende, i takt med at ilden breder sig nedad og får fat i de store brændestykker. Effekten er ifølge den schweiziske undersøgelse, en partikelreduktion på mellem 50 – 80 %, i forhold til den traditionelle optænding fra bunden.
En anden fordel er, at man får en koncentreret varme, lige under røgvenderpladerne med en lille røgmængde og et lille luftforbrug, idet det kun er optændingsbrændet der brænder. Når forbrændingen intensiveres, så stiger trækket i skorstenen og der kommer mere luft til forbrændingen, som kun relativt langsomt breder sig nedad i de store brændestykker.
Mindre brændeforbrug
Når der optændes i bunden af ovnen vil hele brændemængden blive antændt, udvikle høj varme og relativt hurtigt brænde ned. Hvis man vil holde gang i ovnen er det derfor nødvendigt at påfylde brænde efter forholdsvis kort tid.
Med optænding fra toppen er påfyldning af brænde først nødvendig senere i processen, fordi forbrændingen med afmålt hastighed bevæger sig ned igennem brændemængden. Den samme mængde brænde holder derfor i længere tid.
Omvendt optænding fører derfor til et mindre brændeforbrug. Det reducerer varmeomkostningerne og man sparer tid, da der skal ikke slæbes så meget brænde ind i stuen.
Nem og bekvem
Metoden nem og bekvem, fordi forbrændingen i højere grad kan passe sig selv. Man tænder bålet, åbner spjældene (og holder dem åbne) og så behøver man ikke foretage sig mere før bålet er brændt ned til et glødelag efter et par timer. Ilden æder sig langsomt ned igennem brændet, uden man behøver at lægge nyt brænde på hele tiden.
Der bygges et bål med store brændestykker i bunden og mindre for oven. Der tændes op i toppen med avis, optændingsbriket eller som her med tørre grankviste fra juletræet. Foto: Simon Auken Beck
Ilden breder sig langsomt men sikkert i de tørre kviste. Foto: Simon Auken Beck
Ilden breder sig til al optændingsbrændet. Foto: Simon Auken Beck
Til sidst er al optændingsmaterialet i flammer og ilden bredes sig langsomt ned igennem brændemængden. Temperaturen er nu så høj at alle røggasser bliver brændt af. Foto: Simon Auken Beck
Forbrændingen ved omvendt optænding er effektiv og der udvikles næsten ingen røg. I forhold til traditionel optænding er udledningen reduceret med 50-80 %. Foto: Simon Auken Beck
Fakta
Læs mere:
Kilde:
-
Influence of ignition and operation type on particle emmissions from residential wood combustion
Schweizisk undersøgelse der påviser den mindskede udledning af partikler ved optænding fra toppen.
-
How to Build an Upside-Down Fire
Se artikel og video af omvendt optænding i pejs.
3 kommentarer
Jeg kan forstå at omvendt optænding er bedst i en alm. brændeovn
Gør det samme sig gældende i en masseovn?
Kan jeg få den pyrotekniske forklaring på, hvorfor ild bevæger sig nedad
Forstå forbrændinge i brændeovnen:
I den nuværende situation er der mange som interessere sig for fyring med brændeovne, forbavsende mange udtaler sig på et svagt grundlag, nogle har forstået vigtigheden af top down optænding uden at kende den grundlæggende årsag, andre har også forstået at det er vigtigt at have høj temperatur, men hvorfor.
Grundlæggende er det ikke træet der brænder, det er gas som udvikles når træet varmes op, lige som vandet fordamper når det varmes op, der er flere forskellige gasser med forskellige kemiske sammensætninger. Der kan være tjære gasser som kan antendes og brænder ved + 350 grader, og i den anden ende af skalaen er der metan gas som først brænder ved + 750 grader, det er noget forenklet men vigtigt for at forstå forbrændings processen.
Hvis man lægger optændings pinde, og tændblok, i bunden af brændkammeret og brænde stykker ovenpå, så varmer man træet i bunden så det forgasser men gassen bliver afkølet af det øverste træ så en del af gassen ikke når forbrændingstemperaturer Min. 350 grader.
Bålet bliver hurtigt meget varm med stor gasudvikling men halvdelen bliver uforbrændt sod.
Når man vender optændings materialet så man tænder i toppen så varmes træet langsom op gassen frigives uden afkøling og forbrænder 100%, bålet bliger varmere hvorved mere gas bliver frigivet så man langsom opnår den nødvendige temperatur på min. 750 grader.
Det er naturligvis forudsat der er tilstrækkeligt med ilt til rådighed, hver gas molukyle skal pares med et ilt molukyle, derfor sørger brændeovns producenten for at skabe nogen turbolens i blandings sonen.
Ved opstart kan man have lidt luft fra bunden af brændkammeret, men mest fra toppen af brændkammeret, når de 750 grader er opnået skal der kun være ludt tilførsel oven over bålet.
HWAM Brændeovne har en elektronisk styring af bålet, her måles båltemperaturen kuntinuerligt og ilt tilførslen styres af en ilt måler (Lambdasonde) Temperaturmåleren og ilt måleren styrer de 3 luft indtal (spjæld) således ved at styre spjældene kan styre temperaturen. For at sikre den nødvendige ilt mængde styres det således der altid er et mindre ilt overskud, hvis der er for meget så køles bålet og den kan få indflydels for forbrændings temperaturen.
Det kan være kompliceret at fyre i en brændeovn, men mindre kan også gøre det, det er vigtigt at have høj temperatur, hvis det bliver for varmt i rummet så lad ilden brænde ud og vent med at fyre igen til der er varme behov.