Tværsnit af stamme der viser, hvordan udskårne emner reagerer under tørring. Kilde: Thomassen, 1995
Fugtighed og træ
Træs fugtbetingede egenskaber
Træets egenskaber påvirkes i høj grad af vandindholdet og det er vigtigt at have kontrol over fugtigheden når man laver konstruktioner af træ.
Træ ændrer dimension når fugtindholdet ændres. Desuden vil træ med et fugtindhold over 18-20 % kunne nedbrydes af svampe. Derfor er et stabilt, lavt fugtindhold ofte en forudsætning for vellykkede trækonstruktioner.
Det er dog ikke i alle tilfælde at træs dimensionsændringer ses som en ulempe. Ved bødkerarbejde og skibsbygning udnyttes at træet udvider sig ved opfugtning. Derfor vil f.eks. en tønde af træ normalt ikke være tæt når den er tør. Efter opfugtning udvides træet og tønden bliver tæt.
Definition af træfugtighed
Træfugtighed defineres som forholdet mellem vægten af den mængde vand, der kan udtørres af et stykke træ, i forhold til træets vægt i helt tør tilstand. Træfugtigheden angives normalt i % af træets tørvægt.
Træfugtbestemmelse
Træfugtigheden kan bestemmes på forskellig vis. Følgende 3 metoder er oftest anvendt:
-
Elektrisk modstandsmåler
-
Dielektrisk måler
-
“Veje-tørre”-metoden
Elektrisk modstandsmåling
Ved elektrisk modstandsmåling indstikkes to elektroder i træet, således at en elektrisk strøm kan sendes gennem træet fra den ene til den anden elektrode i træets længderetning. Da fugtigt træ leder strømmen bedre end tørt træ, kan måling af den elektriske modstand herefter omsættes til et fugtniveau.
En elektrisk modstandsmåler er nem og hurtig at anvende. Den kan anvendes ved træfugtigheder mellem 6 og 28 %, normalt med en nøjagtighed på ± 2 fugtprocent.
Dielektrisk måler
En dielektrisk måler eller kapacitetsmåler har metallederen udformet som en plade, bøjle eller en kugle, som anbringes på træoverfladen, og derfor ikke efterlader mærker i træet.
Denne følertype er ikke lige så nøjagtig som modstandsmåleren. Den er mere egnet til at måle høje træfugtniveauer, men er mindre velegnet til bestemmelse af absolut træfugtighed. Kapacitetsmåleren bruges til at påvise lokale fugtvariationer og træfugtnivauer i træets overflade.
“Veje-tørre” metoden
For at opnå en helt sikker bestemmelse af et træemnes fugtindhold anvendes den såkaldte veje-tørre-metode. Den gennemføres ved, at en træprøve vejes og derpå tørres ved 103 ºC ± 2 ºC indtil vægten er konstant.
Vægttabet svarer til det borttørrede vand og udregnes i procent af prøvens tørre vægt.
Eksempel:
Træprøvens vægt før tørring: 203 g
Træprøvens vægt efter tørring: 168 g
Vægttab (borttørret vand): 35 g
Træfugtighed: 35/168 x 100 % = 20,8 %.
Prøvemetoden er nærmere beskrevet i standarden: ISO 3130:1975.
Træets ligevægtsfugt
Træ er et såkaldt hygroskopisk materiale. Det vil sige at træet optager og afgiver fugt afhængigt af den omgivende temperatur og relative luftfugtighed.
Træet indstiller sig således over tid, afhængig af træart og dimension, til det aktuelle omgivende klima.
Træfugtigheden siges på dette tidspunkt at have indstillet sig på ligevægtsfugtigheden.
På figuren er ligevægtsfugtigheden ved 20 °C vist ved forskellige relative luftfugtigheder og typiske anvendelser. Ved højere temperaturer ligger kurven en smule højere, og ved lavere temperaturer er det omvendt (se Thomassen 1995).
Ligevægtsfugtighed ved 20 °C. (Kilde: Thomassen,1995) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.
Vands binding i træ
Træ er opbygget af små byggesten, såkaldte celler. Hver celle består af en cellevæg og et cellehulrum.
Se også artiklen om Træets opbygning.
I frisk træ findes vand både som frit vand og bundet vand. Det frie vand findes i cellehulrummet, se figuren tv. Det er det frie vand der udtørres hurtigst.
Det bundne vand findes i cellevæggen, hvorfra det afgives og optages noget langsommere end det frie vand, se figuren i midten. På figuren th. ses en celle hvor alt vand er tørret bort.
Skematisk afbildning af vand i træ. (Kilde: Thomassen, 1983) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra
Fibermætningspunktet
Når det frie vand i cellehulrummet er borttørret men cellevæggene stadig er fyldt med vand, siges træet at have nået fibermætningspunktet.
Vandindholdet ved fibermætningspunktet er træartsspecifikt og ligger i intervallet fra ca. 25 % til 35 %, men regnes normalt som 28 %.
Svind og udvidelse
Træ skal tørres til samme fugtniveau, som findes der hvor det skal anvendes. Ellers vil træet ændre dimension når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden.
Resultatet af dette kan være ødelæggende for et byggeprojekt. Derfor sælges træ-materialer til tider i lufttæt emballage. Et trægulv bør f.eks. være tørret til et fugtindhold på 8 % +/- 2 % svarende til ligevægtsfugtigheden ”møbeltørt”, se figur 1.
Dimensionsændringer
Ved fugtændringer under fibermætningspunktet, dvs. ændring i indholdet af det bundne vand, opstår et svind eller en udvidelse af cellens volumen.
Det er denne ændring af cellevolumenet, der gør at træet ændrer dimension ved ændring af fugtindholdet. Størrelsen af dimensionsændringen er træartsspecifik.
Volumensvindet er eksempelvis, ved tørring fra frisk træ til absolut tørt træ, for rødgran = 11,9 %, skovfyr = 12,4 % og bøg =17,9 %.
Volumensvindet er det samlede svind, og det er summen af følgende tre svind:
-
Tangentialt (langs årringene): Største dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det tangentiale svind f.eks. 11,8 %.
-
Radialt (langs marvstrålerne, som egerne i et hjul): Mindre dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det radiale svind f.eks.5,8 %.
-
Aksialt (længderetningen): Mindste dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det aksiale svind f.eks. 0,3 %.
En tommelfingerregel siger at det tangentiale svind er dobbelt så stort som det radiale.
Tabel 1.. Dimensionsændring i promille [mm/meter] ved en ændring af træets fugtindhold på 1 % for udvalgte træarter. (Kilde Larsen og Riberholt, 2005)
| I fiber retningen |
Langs årringene (tangentielt) |
På tværs af årringene (radiært) |
|
| Fyr, gran og eg | 0,1 | 2,5 – 3,0 | 1,3 – 1,5 |
| Bøg og birk | 0,1 | 4,0 | 2,0 |
Træ forsøger at rette årringene ud under tørring.(Kilde: Thomassen, 1995) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.
I figuren er skitseret betydning af det uensartede svindniveau i tangentiel og radial retning ved forskellige tværsnitsformer. Savværkerne kan fx tage højde for dette forhold ved at udskære planker af det friske træ og derefter tørre disse ned til slutproduktets fugtniveau og efterfølgende udskære det endelige emne.
Klimaets påvirkninger i udemiljøet
I tabel 2 er angivet middeltemperaturen og den gennemsnitlige relative luftfugtighed i Danmark fordelt over et “normalår” sammen med den omtrentlige ligevægtsfugtighed i træet.
Tabel 2. Temperatur og luftfugtighed i et dansk “normalår”. (Kilde: Hansen et. al, 1988)
| Måned |
Middeltemperatur |
Relativ luftfugtighed |
Omtrentlig ligevægts- fugtighed i træet |
| [C º] | [%] | [%] | |
| Januar | -0,1 | 89 | 23 |
| Februar | -0,4 | 87 | 23 |
| Marts | 1,7 | 85 | 21 |
| April | 6,2 | 78 | 18 |
| Maj | 11,1 | 72 | 16 |
| Juni | 14,5 | 73 | 16 |
| Juli | 16,6 | 76 | 17 |
| August | 16,3 | 79 | 18 |
| September | 13,1 | 83 | 19 |
| Oktober | 8,7 | 86 | 21 |
| November | 4,9 | 89 | 23 |
| December | 2,2 | 91 | 23 |
Som det fremgår af tabel 2 vil frilufttørring af træ her i landet normalt kun kunne lade sig gøre ned til en ligevægtsfugt på ca. 16% i maj – juni. Selv om der vil kunne spares energi ved friluftstørring, vil det altså være nødvendigt med supplerende ovntørring til mange anvendelser.
Ved temperatur over 5 °C og træfugtindhold over 20 – 22 % er der risiko for råd- og svampeangreb.
Krumning
Ved krumning forstås, at træemnet er bøjet i dets længde- og/eller tværretning. Krumningen måles som træemnets bøjning i længde- eller tværretning i forhold til dets længde eller bredde. F.eks. kan en krumning på 1 mm på et emne med længden 1 meter angives som 1:1000.
Krumning opstår typisk som følge af at cellerne i et træemne er af uregelmæssig størrelse og type. Hvis cellerne i den ene side af emnet har større tendens til dimensionsændring end i den anden side, opstår krumning hvis ligevægtsfugtigheden ændres.
Vridning
Ved vridning eller vindskævhed forstås, at et firskåret træemne er vredet om sin egen længdeakse, således at et hjørne i en side afviger fra hjørnernes fælles plan. Vridning måles over en bestemt længde og angives ved vinkelafvigelsen mellem to linier, der ligger i samme plan og vinkelret på emnets længdeakse.
Træfugt og styrke
For alle træarter gælder, at styrken aftager liniært med stigende træfugtighed indtil fibermætningsområdet, hvorefter styrken er nogenlunde upåvirket af, om der er mere eller mindre frit vand i træet. I grove træk af- og tiltager styrken 3 % for hver 1% vandindholdet til- og aftager under fibermætningsområdet.
28 kommentarer
Hej, jeg er igang med at skrive mit speciale, og vil derfor høre om jeg må bruge jeres figur: Tværsnit af stamme der viser hvordan udskårne emner reagerer under tørring. Kilde: Thomassen, 1995
Med venlig hilsen
Christian Henriksen
1 1/2 plans hus opført 1979. Havde fået skimmel på et par hanebånd ,og fyldt med fugtperler på ydersiden af plastikundertag .Skimlen var nem at fjerne med lidt Rodalon.Ventilationsriste i gavle var små 9/13 cm gitre,hvoraf det der sad i sv var lukket 80 procent af hvepsemøj,og de sidste 20 procent delvis dækket til af tjærepap på gavl.Den manglende ventilation har åbenbart medført omtalte.Der er nu nye riste ca 20/20 cm,og allerede 2 dage efter var undertaget tørt på ydersiderne,og fugtigheden i spær/hanebånd 15 procent,så tror I ikke problemet er løst ?
Det lyder som om du har løst problemet ved at sikre bedre ventilation. Det kan anbefales at tjekke ventilationsriste og evt. fugtophobning løbende så fremtidig skimmeldannelse undgås.
Hej
Udmærket artikel, men jeg synes, det kunne være rart, hvis der blev tilføjet en kolonne i jeres oversigt med ligevægtsfugtighed indendørs, så man kan den store forskel på hvad den relative luftfugtighed er ved forskellige temperaturer.
Tak for opfordringen. Vi vil overveje hvordan vi kan forbedre indholdet med indendørs ligevægtsfugtighed.
Jeg har bygget en træterrasse hvor fækbrædder er i hårdttræ og rest i tryk.
Terrassen er hævet 130 cm over jord.
Dimensioner og strøafstand ok.
En opstillet udestue derpå har problemer med at skydedøre hopper af, da de kører på hjul på en bundskinne.
Træ udvider sig og svinder sommer og vinter, så mit spørgsmål er om ikke tophængte skydedøre var bedre.
Bundskinne er opklodset med tagpap, da et lille promillefsld på 3 mm på 3 m på dækket var lavet af hensyn til vand.
Det er korrekt at træ bevæger sig som følge af temperatur- og fugtforhold der følger årstiderne. Vi kan desværre ikke rådgive om konkrete tekniske installationer, men det lyder som en rimelig vurdering at tophængt skydedør kan være en bedre løsning, hvis underlaget er udsat for fugt- og temperaturbetingede bevægelser.
Tak for svar,har et tillægsspørgsmål.
Da udestuen blev sat op i snevejr kom der er del fugt i både udestue konstruktion og ikke mindst terassebrædder,hvor dem under udestuen, hvor der var isoleret med flamingo.
3,5 m terasse udenfor udestuen, er ikke isoleret. For at afhjælpe fugt i udestuen efter opstilling, blev 2 store fugtsugere opsat og kørte i en måned. Min vurdering er at dette også har trukket vand ud af selve træet
I udestuen og terrassen. Den udvendige del forblev vådt.
Vil træ generelt ikke svinde meget under fugtsugers virke.?
Jeg har prøvet at lade en 150X50 mm tryk ligge udendørs og en ligge til tørre inde.
Her der 3-4 mm måleligt svind på de 150mm.
Skulle det have været bedre om indendørs terasse var bygget uafhængig af den udendørs del, idet skydedøre står i det skel imellem tørt og vådt.
Er det ok at lægge nyskovet / nysavet træåse op 3″x 6″. 4,20 m
Vi kan desværre ikke give konkret teknisk vejledning, men generelt er det bedst at anvende træ der har opnået den ligevægtsfugtighed der kendetegner anvendelsesstedet. Derfor anbefales det som regel ikke at indbygge frisk og nysavet træ i en bygning. Fugtbetingede bevægelser når træet tørrer kan føre til løse samlinger og vedhæftningen af søm, skruer og beslag kan forringes. I visse tilfælde disse forhold dog mindre eller ingen betydning, hvorfor nysavet træ godt kan bruges, hvilket kommer an på konkret faglig vurdering i hvert tilfælde.
Hej.
Jeg vil gerne have en planke af suar træ, som bordplade til mit nye badeværelse. Pladen vil blive olieret (farveløs). Have et mål på ca 160 cm-170 i længden og ca 40-50 cm i dybden. Der kommer udsugning og badeværelset har et vindue. Påtænker en stenvask til at stå på pladen el en håndvask til nedfælding.
Vil suartræ arbejde meget, skal jeg være nervøs for at anvende en træ plade i et badeværelse ? Er der specielle overvejelser med afløb og evt et armatur i bordpladen. Har også overvejet en ege træs planke, men synes suar træ er flot med dens mange åre struktur/farver.
Kh Lene
Hej.
Jeg har, for 4-5 måneder siden, købt et plankebord i fyrretræ. Nu har plankerne “slået” sig så bordet ikke længere er plant. Desuden har plankerne trukket sig sammen, således at der nu er næsten 1cm mellem hver af dem. Ved levering sad de helt tæt sammen. Jeg mistænker, at træet ikke har været møbeltørt da bordet blev lavet, kan det være årsagen?
Mvh Mads
Hvordan undgår man at Robinie træ udskåret i stolper vrider sig, og vil tørring have indflydelse på dette.
Hej.
Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber at i kan svare på:)
1. I tabel 2 angiver i, at Omtrentlig ligevægtsfugtighed i træet vil være 23% i vintermånederne. Hvordan hænger det sammen med evt. spærtræ i et loftrum f.eks med Gitterspær, hvor størstedelen af spærene er påvirket af det udvendige miljø? Vil det betyde, at der kunne opstå svampe/ rådskader i konstruktionen selvom taget er tæt? og hvor stor er sandsynligheden. Jeg har selv et ældre hus fra 1970, hvor jeg i vintermånederne kan mål 22-23% fugtighed i nogle af mine træspær (Dog måler jeg også mange steder, hvor der kun er 15-16%). Skal man evt. gøre nogle tiltag for, at nedbringe fugtigheden i spærtræet eller er det som det er grundet naturen?
2. Hvordan er det med anvendelse af fugtmålere. Kan man evt. få nogle forkerte værdier, hvis man evt. måler et område, hvor der er meget harpiks/ bark? F. eks kan jeg måle i et spær på mit loft en fugtighed på 16%. Ved samme spær men på lasken, som sammenholder spæret kan jeg mål 25% og muligvis mere. Begge målinger i samme området på spæret. Hvad kan denne forskel skyldes?
Spændende hjemmeside med spændende info:) Tak.
Når man brænder træ i en ovn, er det så vigtigt, at træet ej er helt tørt(UNDER DE 18%), skal det have en vis fugt procent h.m.t. forbrændingen, det har jeg i hvert fald hørt, eller er træ der har 0 % det bedste? K. H. BARNY
Hej.
Hvordan kan jeg se på en trykimprægneret stolpe, fx. 97x97mm, hvad der er op og ned på den?
Jeg har ladet mig fortælle, at hvis stolpen sættes/støbes i jorden med toppen nedad, så har den mindre tendens til at suge vand?
Hvis det er rigtigt, så er min udfordring hvordan man bestemmer hvad der oprindeligt var op og ned i det træ, som stolpen blev gjort af.
På forhånd tak.
Mvh Chris Petersen
Hej, Findes der en formel til at beregne den omtrentlige ligevægtsfugtighed i træ. Hvis man kender temperatur og den relative udendørs luftfugtighed?
jeg har en veteran dkv.hvor dørene er lavet af træ det ene hjørne er rådnet .Kan man få noget at sprøjte ind i træet så det genvinder sin styrke. Kan man bruge cyano lim og sprøjte det med en kanyle så træet får sin styrke igen
kan man styrke råddent træ med syano lim
Er der forskæl på udvidelser, alt efter hvilken træsort der er tale om.?
Jeg sidder med et projekt hvor der skal anvendes Azobe, som jo er en meget rubust træart, som jeg ville vurdere har vandskeligere ved at optage fugt. Er der noget om dette?
Hej nogle af mine beklædningsbrædder buer, hvorfor gør de det, og hvad gør jeg.
Min gavlvæg er opbygget af : 110mm mursten + 75mm mineraluld + 230mm beton, i alt 415mm.
Gennem 21 år har jeg haft 6 vandskader, grundet utæt klimaskærm i kippen, der er 530cm fra gulvhøjde.
Regnvandet løber gennem hulmuren og mineralulden.
Maling og spartelmasse slipper på vinduesindfatninger. Store afskalninger på betonvæg.
Hvor lav bør fugtprocenten være før der males igen?
Har mineralulden taget varig skade?
Med venlig hilsen
Max Buus
Hej,
Vi har et egetræs badekar, men det er ikke tæt. Karet er ca 8-9 år gammelt men ikke brugt meget! Det har været tæt engang men nu er der huller mellem stavene. Er det fordi træet er tørret for meget? Og kan vi gøre noget ved det?
Hvad sker der, hvis udtørringen af træet fortsætter efter fibermætningspunktet?
HAR MODTAGET EN SENDING EGTRÆS BRÆDDER TIL TRÆTERRASSE- FUGTMÅLEREN VISER 26 – 28 % FUGTIGHED. SKAL JEG TØRRE DEM YDERLIGERE FØR MONTAGE.
Hvad sker der, hvis udtørringen af træet fortsætter efter fibermætningspunktet?
JA!
Er der nogen, som har svar på Kaspers spm. ovenfor 22/11-2019? Jeg måler 23% et sted med tydelig mørkere træ på et hanebånd og 9,% 10 cm derfra lyst træ. Der er ingen tegn på vandindtrængning, træet monteret for 1½ år siden, under tag og klimaskjold for 1 år siden, rummet fortsat under opførelse og uopvarmet. Er det “normal ” med så forskellig optørring