Brasilien – Skove og skovbrug

Brasilien generelt

Brasiliens flag

• Brasilien består af 26 stater med hver sin enkeltstatsregering.  Landet har et samlet areal på 846 millioner hektar, eller 8,46 millioner km² og er dermed verdens femtestørste land (CIA, 2007).
  
• Brasiliens befolkningstal var i 2007 ca. 190 millioner mennesker.
• BNP $8,600 i forhold til DK:37.400 US$ (tal fra 2008.)

Brasiliens 26 delstater

Skovsektorens økonomiske og sociale betydning

Skovbruget og træindustrien er helt afgørende for den brasilianske økonomi. Ifølge ITTO bidrog skovsektoren i 2005 med 5 % af landets bruttonationalprodukt (BNP), mens eksporten af træ og træprodukter udgjorde 8 % af den samlede eksport.

De største trærelaterede bidrag til BNP kommer fra papirindustrien, trækulsproduktionen og træbearbejdningsindustrien.

Samtidig anslås det at skovsektoren direkte beskæftiger 1,6 millioner mennesker, mens hele 5,6 millioner mennesker indirekte er beskæftiget indenfor skovbruget og den træforarbejdende industri i Brasilien (ITTO, 2002).

Ca. 85 % af træprodukterne forbruges i Brasilien, mens de resterende 15 % eksporteres, primært i form af savet træ og pladeprodukter (AF&PA, 2004).

Hugsten af råtræ i hele Brasilien blev i 2005 opgjort til knap 290 millioner m³ (FAO, 2005).

• ca. 40 % udnyttes til energiformål til brænde og trækul,
• ca. 60 % udnyttes industrielt.

Skovareal

Brasiliens skovressourcer (ITTO, 2005)

Skovarealet i Brasilien var i 2005 ifølge FAO (FNs organisation for fødevarer og landbrug) ca. 480 millioner hektar (ha) (FAO 2005). Det svarer til næsten 113 gange Danmarks samlede areal.

Skovarealet udgør ca. 57 % af Brasiliens landareal. Til sammenligning er ca. 12 % af Danmark i dag dækket af skov. Hvert år ryddes der store skovarealer i Brasilien. Det er der mange årsager til (se nedenfor og læs mere i artiklen om de tropiske skove).

Imellem 1990 og 2005 er der hvert år ryddet ca. 2,8 millioner ha skov i Brasilien (FAO, 2003).

Godt 99 % af skovarealet er i FAOs opgørelser angivet som naturskov, mens ca. 1 % af skovarealet er plantager.

Brasilien er en af verdens mest skovrige nationer, og det brasilianske skovareal overgås kun af Ruslands (FAO 2003).

På trae.dk kan du læse mere om verdens skove i tal.

Skovtyper

Regnskoven – et gammelt økosystem

Amazonjunglen er vel det første man tænker på når man hører om Brasiliansk skov. Amazonjunglen er da også helt unik og anses som et af verdens vigtigste områder for den biologiske mangfoldighed (biodiversitet) (ITTO, 2003). Regnskoven hører nemlig til verdens ældste økosystemer og levevilkårene i regnskoven har været uforandret i årtusinder. Derfor har plante-, dyre-, og insektarter kunnet udvikle sig i et kompliceret og artsrigt samspil.

Amazonjunglen – et af verdens vigtigste områder for biodiversitet (Kilde: www.nationsonline.org)

I Skandinavien er den biologiske mangfoldighed mindre fordi “hurtige” klimaændringer, bl.a. istider med jævne mellemrum har ændret levevilkårene.

Regnskoven hører til i kategorien af naturskov

Plantager

I 2005 var der 5,4 millioner ha plantager i Brasilien (FAO 2005). Plantagerne findes hovedsageligt i Brasiliens sydlige, ikke-tropiske del.

I plantageskovbruget anvendes højproduktive træarter såsom arter af eukalyptus (ca. 60 %) og fyr (ca. 36 %), som overvejende anvendes til papir- og trækulsproduktion. Desuden dyrkes forskellige palmearter og akacier (Siqueira, 1996).

Landets papirindustri benytter i øvrigt udelukkende plantagetræ som råvare (Siqueira, 1996).

Eucalyptusplantage – leverer hurtigtvoksende træ til papirindustrien (Kilde: www.eka.com)

Træ fra plantager

Knap en tredjedel (ca. 100 millioner m³) af den samlede træproduktion kom fra plantager og resten fra naturskove. Plantagetræ udgør altså en meget stor del af træforsyningen i Brasilien, på trods af det forholdsvis lille plantageareal (FAO, 2003).

Siden midten af 1960’erne, hvor de første plantager blev anlagt, er produktiviteten blevet øget betydeligt, og i dag opererer man visse steder med vækstrater på mere end 40 m³/ha*år (ITTO 2002).

FAO vurderer at der årligt anlægges ca. 135.000 ha nye plantager i Brasilien.

Naturskove

Naturskovene findes primært i den nordlige og vestlige centrale del af Brasilien. I den sydlige del findes kun spredte områder med naturskov. I Brasilien findes en stor del af Amazonjunglen, der regnes for verdens største sammenhængende tropiske regnskov, og landet rummer hele 30 % af verdens samlede tropiske skovareal (ITTO, 2002).

Amazonjunglen er karakteriseret ved at have et meget stort antal træarter i blandet naturskov. Der findes omtrent 8.000 oprindelige træarter i de brasilianske skove.

Træ fra naturskove

Det er vanskeligere at vurdere den faktiske tilvækst i naturskovene, hvoraf næsten alt ligger i Amazonområdet.

I upåvirket regnskov er vækst og nedbrydning i naturlig balance, dvs. der er ingen nettotilvækst. Erfaringerne med bæredygtig skovdrift i Amazonas viser, at regnskovene kan yde omkring 1-2 m³ træ pr. ha pr. år (Albrechtsen, 1998).

Udnyttelsen af det fulde vækstpotentiale er dog begrænset, idet en stor del af Amazonområdet er svært tilgængeligt. Ligeledes har Brasilien siden 1980’erne har haft forbud mod at eksportere kævler af råtræ.

ITTO (2002) anfører at der årligt produceres omkring 30 mio. m³ træprodukter i Amazonas.

FAO vurderer at træreserven – den samlede stående vedmasse – i de brasilianske skove udgør 81 milliarder m³ og at ca. 15 milliarder m³ heraf kan udnyttes kommercielt (FAO 2005).

Træhugst i regnskoven

Der eksisterer et omfangsrigt sæt af love for udnyttelsen af skovressourcerne i Brasilien. Der er dels føderal lovgivning (der omfatter alle stater i Brasilien), dels lovgivning og regler der gælder for enkeltstater. Lovgivningen omhandler blandt andet fredning af skov og bæredygtig udnyttelse af naturskove.

Hugst af træ i regnskoven kan foretages med forudgående tilladelse fra IBAMA (Brazilian Institute of Environment and Renewable Resources) der er Brasiliens styrelse for miljø- og fornyelige ressourcer.

Imidlertid forekommer der også ulovlig træfældning i regnskoven. Kontrol og håndhævelse af lovgivningen har historisk været problematisk i Brasilien. Derfor har den ulovlige udnyttelse været svær at stoppe.

Overudnyttelse ad flere trin

Skovrydningerne sker ofte trinvist og følger et karakteristisk mønster. De begynder som regel med – ofte ulovlig – overudnyttelse af et skovareal. Det sker gennem træhugst, indsamling af træ til brændsel eller svedjebrug (fældning af skov og afbrænding af jord for at inddrage jorden til landbrug eller minedrift).

Det private forskningscenter “IMAZON” beskriver, at der i visse områder i Amazonstaten Pará er set en kraftig overhøstning af træ. I de pågældende områder er forløbet startet med en forholdsvis skånsom hugst af spredtstående, meget værdifulde træer (f.eks. mahogni). Ved denne hugst etableres der nye skovveje, for at kunne transportere de fældede træer ud af junglen.

Overudnyttelsen begynder med hugst af værdifulde træsorter. Her er et stort mahognitræ ved at blive fældet (Kilde: www.cites.org)

De nye skovveje åbner imidlertid junglen for andre skovningsfirmaer, der har interesse i de mindre værdifulde træarter og med tiden har fældet en så stor del af træerne i området, at skovøkosystemet er blevet kraftigt forringet. Efter sådanne forløb tager det meget lang tid, i visse tilfælde måske over 100 år, før der igen kan fældes træ på arealet (Uhl et al.1997).

Sådanne degraderede skove ryddes siden helt, idet de er sårbare overfor f.eks. brand eller tørke, eller fordi der sker ulovlige bosættelser hvor skoven omdannes til anden brug af arealet.

På vej mod bæredygtig skovdrift

Brasilien har siden Rio Konferencen i 1992 arbejdet aktivt for at fremme bæredygtig skovdrift. Brasilien deltager i en række internationale skovfora, blandt andet UNFF, CSD, CBD, ITTO, CITES, etc.

Som en direkte udløber af Skoverklæringen fra Rio Konferencen, har ITTO siden midten af 1990’erne arbejdet med at opstille nationale kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift i de tropiske lande. I 2005 havde ITTO færdigudviklet disse redskaber i Brasilien for at fremme bæredygtig skovdrift af naturskoven.

Certificering af skovdriften er et andet redskab der anvendes for at fremme bæredygtig skovdrift. Læs om baggrunden for certificering på trae.dk.

Brasilien har siden 1991 haft sit eget certificeringssystem CERFLOR (i dag under PEFC). Også FSC arbejder aktivt i Brasilien. Læs mere om certificeringenssystemerne på trae.dk

Prioritering af skov kontra andre arealanvendelser

Den brasilianske regering har igennem flere årtier tilskyndet til kolonisering af områder i Amazonas for at udnytte og udvikle regionen. Op igennem 90’erne bosatte i gennemsnit 50.000 familier sig årligt i Amazonas regionen hvor store skovarealer efterfølgende blev omlagt til landbrug eller kvægopdræt (ITTO 2002).

Inddragelsen af skovarealer til landbrug mm. har bidraget til træindustriens udvikling ved at store mængder træ blev tilgængelige til lave priser (Siqueira, 1996).

Illegale besættelser og rydninger af regnskov til landbrugsformål har været og er fortsat et stort problem. Problemet hænger nøje sammen med befolkningens fattigdom og ringe sociale vilkår.

Indfødte indianersamfund, der lever som jægere og samlere i Amazonas, er afhængige af opretholdelsen af regnskovens biologiske rigdom. Indianernes muligheder for at bevare deres levevis er i konflikt med andre samfundsinteresser mange steder i Amazonområdet. Der er stigende anerkendelse af deres rettigheder, men der er behov for større beskyttelse af deres territorier, hvis deres kultur skal bevares (Sarre, Filho, and Reis, 1996).

Forsyning af brasiliansk træ til Danmark

Forbruget af tropisk træ er meget lille i Danmark. Samlet er der tale om mindre end 2%. Vores hovedleverandører af træ er landene lige omkring os – Sverige, Finland, Tyskland, samt Danmark selv.

Omkring 0,3 % af Danmarks forbrug af trævarer er produceret i Brasilien (Gundersen et al, 1998).