Holdbarhed – Valg af træ

Træs naturlige holdbarhed

Levetiden for træ er praktisk talt ubegrænset hvis det opbevares under de rette forhold.

Gamle træbygninger i vores Nordiske nabolande har vist at selv udendørs placeret træ kan holde i adskillige hundrede år. Et tørt klima gør nemlig sit til at forlænge holdbarheden. I Danmark er det nødvendigt at tage højde for træets naturlige varighed, hvis det skal anvendes til udendørs formål.

Særligt ved brug af træ i kontakt med jord eller med havvand bør træets naturlige varighed overvejes.

Forskellene i de forskellige træarters varighed skyldes karakteristika i veddet og vedcellernes opbygning.De mest almindelige årsager som fremmer veddets holdbarhed er følgende:

  • Cellerne i kerneveddet fyldes med kernestoffer som virker hæmmende på svampevækst. Kendes fra f.eks. fyr, og douglas.
  • Cellerne i kerneveddet fyldes med ”tyller” som vanskeliggør vandindtrængning og dermed svampevækst. Kendes fra f.eks. eg.
  • Åbninger (porer) mellem cellerne holdes lukkede hvorved vandindtrængning og dermed svampevækst forhindres. Kendes fra f.eks. gran.
  • Endelig giver en generel høj densitet i træet også lidt længere holdbarhed, idet skadevolderne må nedbryde mere materiale, hvilket tager længere tid end for en tilsvarende let træart.

Nogle af træarterne kombinerer flere af de nævnte karakteristika og opnår derved en særlig lang holdbarhed. Eksempler på dette er lærk og eg, som begge har både vandforhindrende mekanismer og kemisk modstandsdygtighed. Derfor er de blandt de mest varige træarter der vokser herhjemme.

Derimod har en træart som bøg normalt  ingen anden fordel end tungt ved. Bøg nedbrydes derfor hurtigt og bør derfor primært anvendes indendørs.

Tips ved brug af træ udendørs

Ved anvendelsen af tilskåret, ubehandlet træ udendørs gælder følgende tommelfingerregler (Kilde, Vestergaard 1997):

  • Over jord har en tynd dimension hyppigt længere holdbarhed end en tyk
  • I jord er det lige omvendt
  • Hyppigt er tungere træarter mere holdbare end lettere, især de mørkere træarter
  • Kerneved er mere holdbart end splintved.

Vejledende levetider for trædele

Nedenstående tabel angiver vejledende levetider for trædele anvendt i respektive brugsklasser ved udendørs brug. Tabellen er udarbejdet med specielt sigte på trædele, som de typisk indgår i en støjskærm af træ (Kilde, Vestergaard 1997). Tabellens beskrivelse af brugsklasser er derfor rettet mod netop dette anvendelsesområde.

Tabellens angivelse af levetider kan dog benyttes for lignende udendørs anvendelser af træ. Angivelserne af levetider har udgangspunkt i langvarige engelske undersøgelser (Kilde: Smith et al, 1996), standarden DS/EN 350-2 samt erfaringsmateriale.

Med hensyn til de angivne levetider tages forbehold for: Trækvalitet, tværsnitsdimensioner, konstruktionens udformning og lokale forhold.

Levetiderne er angivet for ubehandlet kernetræ. Splinttræ fra alle træarter er klassificeret som “ikke holdbar”, jf: DS/EN 350-2.

Relationer mellem brugsklasser* og træarters naturlige holdbarhed (Kilde: Vestergaaard 1997).

 

Beskrivelse af konstruktionsdele Holdbarhed og træart (kerneved)
DS/EN 335 < 5 år 5 – 10 år 10 – 15 år 15 – 20 år > 25 år
Brugsklasse 4*
Stolper og skørtbrædder med jordkontakt og vedvarende opfugtning. Stolper, uden jordkontakt, med risiko for hyppig opfugtning og langsom udtørring. Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) uden ventileret bagside.
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Douglas
Rødgran
Skovfyr
Sitkagran
Lærk
Thuja
WRC
Redwood
Eur. egImprægneret
træ i NTR klasse A
Brugsklasse 3*
Løsholter med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring.Udvendig beklædning (max. tykkelse 25 mm) med ventileret bagside.
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Douglas
Rødgran
Skovfyr
Sitkagran
Eg
Western Red Cedar
Redwood
Lærk
ThujaImprægneret
træ i NTR klasse
A og AB
Brugsklasse 2*
Afdækket overligger med risiko for lejlighedsvis, begrænset opfugtning og relativ hurtig udtørring
Ask
Bøg
El
Elm
Poppel
Eg
Western Red Cedar
Redwood
Douglas
Lærk
Thuja
Rødgran
Skovfyr
SitkagranImprægneret træ i NTR klasse
A og AB

 

* NB. Anvendelsesklasserne i “Norm for trækonstruktioner” (Kilde: DS 413) har ikke samme afgrænsning, som de biologiske brugsklasser defineret i DS/EN 335. Anvendelsesklasserne 1 og 2 modsvarer tilsammen brugsklasse 2. Anvendelsesklasse 3 modsvarer brugsklasserne 3 og 4 samt NTR-træbeskyttelsesklasserne B, AB og A i (Kilde: NTR Dokument nr. 1 1998). Det skal bemærkes, at betegnelsen “brugsklasse” nu har afløst den tidligere betegnelse “risikoklasse”.

Andre forhold ved valg af træ

Ved valg af træ til konstruktioner, der bliver udsat for klimatiske og biologiske påvirkninger, skal der udover træartens naturlige holdbarhed bl.a. tages stilling og hensyn til:

10 kommentarer

  1. Holger Broegaard siger:

    Brugsklasser 2, 3 ,4, er det ikke noget teoretisk flop.
    Der er tilsyneladende ikke taget hensyn til sollyset indvirkning. Egetræsvinduer/døre mod syd kan brændes i stykker i løbet af 10-20 år af solen. På nordsiden af bygninger har vi egetræsvinduer der er mere end 200 år.
    Lærk får en klassificering med 5 til 10 år længere levetid end douglas.Det lyder ulogisk. Hvor er dokumentationen.
    Skyldes det forskellige åreringetykkelser, dermed også densitet.
    Holger Broegaard

  2. palle filbert siger:

    skal bygge en bådebro, hvilke trætyper kan bruges til stolper der kan rammes ned i søbunden(ferskvand)

    Mvh. Palle Filbert

  3. Anne Slot siger:

    Hej,

    Jeg skal bygge et udendørs skur på ca 20 m2, hvilken træsort egner sig bedst?

  4. Henrik Jensen siger:

    Jeg har fået noget træ fra Elfenbenskysten, Mahogni ligende.
    På pakken står der: Essence – Yatandza, Qualita Unicolore, Adzope ( Cote D´Ivoire )
    Kan i hjælpe mig med hvilken træsort den hører under.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Henrik
      Det lyder som træarten, der almindeligvis kaldes Iatandza (eller Yatandza i Elfenbenskysten).
      Du kan læse mere om den på ITTOs side Lesser Used Species.

      Husk, at hvis du som virksomhed importerer træ eller træprodukter ind i EU, så er du underlagt EUs Tømmerforordning, EUTR.
      Er du forhandler, så har du ligeledes også et ansvar for at sikre sporbarhed.

      Mvh. Træ.dk

  5. Søren Vig Lind siger:

    Hej Træ.dk
    Jeg skal lave et raftehegn af rafter med bark. Typisk kan man købe disse i gran eller fyr, men jeg har uendelige mængder birk tilgængelig, så jeg overvejer at save disse i 220 cm stykker og bruge disse i stedet. De kommer ikke i jordkontakt, og de kommer til at have en dimension på 5-7 cm. Hegnet vil vende som syd og være meget soleksponeret.
    Det vil spare mig en betragtelig sum i materiale der skal købes, selvfølelig skal opvejes opvejes mod et betragteligt timeforbrug i forhold til at lave dem selv.
    Hvor lang en levetid kan jeg forvente af ved at valg af birk fremfor gran, hvor man åbenbart regner med 25 års levetid.
    Mvh Søren

  6. Joergen Skoedt Pedersen siger:

    Kan kerneved af lærk (japansk) erstatte eg i nyt bindingsværk ? Vil det være forsvarligt ?

  7. Rasmus J siger:

    Hej træ.dk
    Jeg skal lave et hønsehus og vil gerne have at det skal holde længst muligt. Tænker at jeg vil bruge fyrretræ, som bl.a. bruges til hønsehusene på hønsehus.dk og andre forhandlere. Er lidt i tvivl om hvilken brugsklasse fyr kommer ind under og derved hvor længe jeg kan forvente at min hønsegård vil kunne klare sig kontra hvis jeg valgte at bygge med en anden træsort? Hønsehuset skal stå på et åbent og solrigt sted på en græsplæne. Vh Rasmus

  8. Peter Mortensen siger:

    Vi skal bygge nyt hus og have træbeklædning på carport og skur i form af lodrette lister. Vi kunne rigtig godt tænke os eg, men hører også at det kan give sig og ikke er så formstabilt – er det rigtigt? Vi har tænkt os at behandle egelisterne med ædeltræsolie med en smule pigment i.
    Hvis vi vælger eg – er der noget vi skal være opmærksomme på hvis vi køber egen hos et mindre savværk?

  9. Kim siger:

    Hej Træ.dk

    Vi har fået opført et 122m2 stort udhus i lærkeplanker 25 mm i tykkelsen, på den jyske hede.

    Træet har ingen jord kontakt (140 mm over)
    Vi ønsker at bevarer det originale look og have minimal vedligeholdelse.

    Hvor længe kan vi forvente træværket holder uden behandling?

    Hvis det er absolut nødvendigt at behandle træet. Hvilken behandling skal vi give det og hvor ofte.

    Håber I kan hjælpe 🙏

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×