
Foto: Dansk Træemballage
Dansk Træemballage
Hos Dansk Træemballage fremstiller vi lige præcis den træemballage, du har brug for. Så enkelt er det.
Alligevel vil vi gerne uddybe det lidt. For vi ser det som vores fineste opgave at udbrede brugen af pålidelige emballageløsninger af træ. Og derfor gør det heller ingen forskel for os, om du skal bruge en standardpalle, en måltidskasse eller transportere en vindmøllevinge. Træ er nemlig ikke blot en fornybar ressource. Det er også et behageligt og taknemmeligt materiale at arbejde med.
Og det betyder, at du kan få lige præcis den løsning, der passer til dit behov.
Hos DTE kan du forvente fremsynet service, når og hvor du har brug for det. Vi vil nok aldrig påstå, at vi er uundværlige. Men du må gerne få tanken.
Bakterier trives ikke i træ
Man skulle måske tro, stål og plast er de mest velegnede materialer til fødevarer. Men teknologiske undersøgelser viser noget andet: Bakterier trives typisk dårligere i træ. Så det er ikke kun for syns skyld, mange får leveret deres grønsager i trækasser fra DTE.
Træ er i balance med vores klima
Frigiver træet da ikke CO2, når det rådner eller bliver brændt af, kan du indvende? Jo – men det har optaget nøjagtig samme mængde CO2, mens det voksede op. Og når din træpalle bliver brændt af efter brug, fortrænger den fossile brændstoffer som gas, olie og kul. På den måde giver den sit positive aftryk på CO2-regnskabet. Og træ er der heldigvis nok af: Skovene vokser støt i vores del af verden.
Læs mere her
Din træpalle har en bæredygtig historie
Men hvordan kan du vide, om træpallen har lokale rødder? Det er vores certificeringer din garanti for. Vi benytter udelukkende skandinavisk grantræ fra bæredygtigt forvaltede skove – og langt størsteparten er opvokset lige i nærheden.
Læs mere om miljø og bæredygtighed her.
Ring 70 251 251 og få klar besked
Har du en opgave eller et spørgsmål, så ring og få et svar. Du får et levende menneske i røret – og en direkte linje til den specialist, du har brug for.
Dansk Træemballage A/S er vokset ud af veldrevne lokale savværker i Danmark, Norge og Sverige. Vi beskæftiger ca. 550 medarbejdere på 13 produktionssteder, så vi er også i nærheden af dig.
Læs mere om Dansk Træemballages historie her.