
Nicoleg ApS
Leverandør af danskproducerede naturlegepladser.
Nicoleg ApS producerer og leverer naturlegepladser i blandt andet FSC-certificeret robinietræ i Danmark og resten af Norden.
Med mere end 15 års erfaring udføres arbejdet i høj kvalitet og med tanke på et godt udeliv. Hos Nicoleg er fantasi og oplevelse i højsædet, og disse værdier går igen i alle vores produktkategorier.
Udover legepladser laver vi bålhuse, multihuse, skure og shelters m.m. Vi skræddersyer vores produkter efter kundens ønsker og behov og skaber derved unikke udendørsløsninger.
Nicoleg ApS har et legende sind, og det ses – udover i vores fantasifulde produkter og temalegepladser – også i vores logo, der er inspireret af børnerimet ”Sådan tegnes Nicolaj”.
Foruden vores forkærlighed for leg og fantasi, har vi fokus på udvikling, og vi har derfor udviklet en serie af sanseprodukter og motorisk styrkende legeredskaber, så leg og udvikling kan gå hånd i hånd.
At vores legepladser er NATURlegepladser har to betydninger: Vi bygger i naturligt materiale, og vi vil have, at naturen bliver en aktiv del af vores legepladser og udendørs miljøer.