PEFC
– Programme for the Endorsement of Forest Certification
Støtter ansvarlig forvaltning af skoven
PEFC er verdens største skovcertificeringssystem med over 297 millioner hektar globalt certificeret skov.
I Danmark er 431 skove, svarende til ca. 360.000 hektar skov, PEFC-certificeret. En PEFC-certificering dokumenterer, at skoven er forvaltet efter miljømæssige, sociale og økonomiske krav.

Forvaltning med et formål
I PEFC arbejder vi for, at klodens skove drives til gavn for natur, klima og mennesker. Med en bevidst forvaltning af verdensskovene sikrer vi, at også fremtidens generationer får gavn af skovens ressourcer.
Skovens stemme, medlemsstyret og nonprofit
PEFC er en medlemsstyret, international nonprofit-organisation. Skovejere, virksomheder og brugere af skoven sidder alle med ved bordet, når vi sætter de standarder, der benyttes i skovene.
Og da skove er mangfoldige og tæt knyttede til det sted, hvor de vokser, er driften af dem også forskellige fra land til land. Derfor er PEFC’s certificeringssystem lokalt forankret og tager hensyn til lokale forhold og betingelser.

Alle led i kæden certificeres
PEFC’s sporbarhedssystem sikrer, at træ, som bærer PEFC-logoet, stammer fra ansvarligt forvaltede skove. Alle led i kæden fra skoven frem til forbrugeren skal certificeres, før produktet kan bære logoet.
Derfor skal fx savværker, entreprenører, trykkerier også certificeres. På verdensplan er næsten 30.000 virksomheder PEFC-certificerede. Når du som forbruger ser PEFC-logoet, kan du have tillid til, at skoven bag produktet er forvaltet efter krav, der tager hensyn til natur, mennesker og økonomi.
Sådan kan du gøre en forskel
Se efter PEFC-logoet, når du handler. Som forbruger kan du aktivt bidrage til ansvarligt skovbrug ved at vælge certificerede træprodukter. På den måde kan skovejere, virksomheder og forbrugere sammen tage ansvar for en grønnere fremtid.
Ved at vælge PEFC-certificeret træ og produkter er du med til at sikre skovenes overlevelse nu og i fremtiden.

Læs mere på PEFC.dk og PEFC.org.

