Sangberg Architects

Bæredygtige boligprojekter

SANGBERG er et Københavnerbaseret arkitektfirma, der opererer i krydsfeltet mellem arkitektur og urbanisme. Sangberg arbejder ud fra en forståelse af, at bæredygtig arkitektur er simpel og let.  Sangbergs designproces er analytisk, research- og evidensbaseret og kobler kreative designkompetencer med teknisk innovation, hvilket afspejler sig i tegnestuens tværfaglige arbejdsprocesser.

Kombinationen af de nyeste tekniske muligheder, intern og ekstern faglig ekspertise samt input fra brugere, borgere og interessenter udgør kernen i udviklingen af Sangbergs bæredygtige projekter.

Bæredygtige boligprojekter
Sangberg er ansvarlige for en række boligprojekter, der er opført i Nordhavn, Østre Havn, Vanløse og Ørestad.

Seniorbofællesskabet Sundbo i Sundparken, Amager, København

Et af de seneste projekter er 68 klimavenlige boliger på Helgoland – et projekt, der understøtter øens ambitioner om at blive en nul-emissions ø. Boligerne på Helgoland opføres som træ-modulbyggeri. Sammen med Tetris A/S har Sangberg udviklet VoksenPlus, der er et bæredygtigt boligfællesskabs-koncept for seniorer. VoksenPlus opføres som modulbyggeri i træ og planen er, at der skal opføres ca. 2.000 boliger i de kommende år. Ved at bygge i træ, der er et af verdens mest bæredygtige byggematerialer, og i høj grad fokusere på genanvendelige byggematerialer indskriver VoksenPlus sig naturligt i den cirkulær økonomi. Ambitionen er minimum at opnå guld i DGNB-certificering.

Andre aktuelle projekter omfatter blandt andet Skovkvarteret i Ørestad, Tagkronen i Vanløse, Havnehusene i Aalborg, byrum og boliger i Nordhavn, 17.000 m2 boliger samt to parkeringshuse i Østre Havn i Aalborg og Sundbo på Amager, der bliver fsb’s første træbyggeri.

68 klimavenlige boliger på Helgoland

Klimavenlige masterplaner
Derudover har Sangberg indgående erfaring med bæredygtig og realiserbar byplanlægning, der integrerer funktionalitet og identitet og resulterer i løsninger, der over tid sikrer bykvalitet og byliv. Konkret står tegnestuen bag en række store, bæredygtige masterplaner – blandt andet Nordhavnen i København, der er Danmarks første DGNB Guld-certificerede masterplan. Andre masterplaner er Grønttorvet i Valby, Østre Havn og Godsbanearealet i Aalborg samt Odense Havn.

Jonas Sangberg

Tværfagligt team
Sangbergs tværfaglige team består af arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og PR-professionelle. Ledelsen består af Jonas Sangberg og associerede partnere Marie-Louise Mejlholm og Thomas Walcher.

Kontakt

Sangberg
Dampfærgevej 10, 1tv.
2100 København Ø

Telefon: 3133 0996
E-mail: info@sangberg.com


TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×