uno form

Eksklusive løsninger til køkken, bad og garderobe – skabt med hovedet, hænderne og hjertet

Historien om uno form begynder i 1968, i kælderen under Arne Munchs hjem i Kongens Lyngby. Her satte han sig til tegnebordet, drevet af ønsket om at gøre op med datidens tunge, ufleksible køkkener. Med en kompromisløs tilgang til design og funktion skabte han en kube på 60 x 60 x 60 cm – et gennembrud, der forvandlede måden, vi tænker køkken på.

Resultatet blev det ikoniske uno form Classic – et elegant og modulært køkken, der stadig i dag står som et symbol på tidløs æstetik og kompromisløs snedkerkvalitet. Med Classic introducerede Arne Munch en ny måde at leve med og i køkkenet på – skabt med enestående sans for proportioner, materialer og detaljer.

Siden da har uno form tilføjet serierne Copenhagen, Shaker og Avantgarde – hver med sit eget arkitektoniske udtryk og særpræg. Senest har vi tilføjet Classic Colour Collection: en farverig og eksklusiv fortolkning af det klassiske uno form-design. Serien skubber til den traditionelle opfattelse af et køkken og giver mulighed for at skabe et urbant, stemningsfyldt og personligt udtryk, hvor legen med farver bliver drivkraften.

Kollektionerne rækker i dag langt ud over køkkenet og omfatter også møbler og løsninger til entré, bad, garderobe og vinsamlingen – alt sammen skabt i tråd med Arne Munchs oprindelige vision om æstetik, funktionalitet og kompromisløs kvalitet. Møbler, der ældes med ynde og vinder karakter med tiden.

uno form har i dag showrooms 11 steder i Danmark samt i Norge og Sverige. Virksomheden er en del af Nobia Danmark A/S, som indgår i den svenske koncern Nobia AB – en af Europas førende producenter af eksklusive køkkenløsninger.

Kærligheden til håndværket: Et kompromisløst snedkerkøkken | uno form

Kontakt

uno form
Søtorvet 1
1371 København K

Telefon: 3363 0100

Bliv Træambassadør

Sådan støtter du træ og Træ.dk.

Træambassadører

Se de virksomheder der har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum