1 milliard træer i Danmark

Skovene skrives i mandtal

Hver sommer befolkes de danske skove af en særlig gruppe mennesker. De er skovforskere og deres mission er at indsamle data om de danske skove. Ved hjælp af stikprøver fordelt i hele landet, kan de fortælle os en helt masse om de danske skove. De store mængder data bliver til Danmarks Skovstatistik.

De kan f.eks. fortælle at skovarealet er på 579.700 hektar, hvilket svarer til ca. 13,5 % af landets samlede areal.

Danmarks største skov

De kan også fortælle at det største sammenhængende skovareal er på 85 kvadratkilometer. Arealet findes syd for Silkeborg og består af en række nu sammenhængende skove og plantager, herunder bl.a. Gludsted og St. Hjølllund plantager.

Danmarks største skovareal hedder altså hverken Rold Skov eller Gribskov, som nogen ellers ynder at sige. Faktisk ligger de kun på henholdsvis en anden og fjerdeplads.

Bøg og rødgran er de mest almindelige

Det er ikke kun det samlede skovareal som forskerne kan fortælle om. De kan også fortælle om hvilke arter der er dominerende. F.eks. er rødgran det mest almindelige nåletræ i Danmark, mens bøg er det mest almindelige løvtræ.

Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark

Af andre løvtræer ser man oftest eg, birk, ær og ask, mens nåletræer som fyr, sitkagran, normannsgran og andet ædelgran også er typiske arter i de danske skove.

Gamle bøge

Skovforskerne kan også fortælle hvordan alderssammensætningen er. De kan f.eks. fortælle at de danske bøgetræer er relativt gamle. En fjerdedel af bøgetræerne er nemlig mere end 100 år og hele 15 procent er over 120 år og derfor modne til fældning.

På den måde kan man forudse, at der i de kommende år vil blive fældet relativt mange af de gamle bøgetræer. Når bøgene bliver så gamle, så risikerer man nemlig, at værdien på træet går ned, fordi gamle bøgetræer har risiko for at få misfarvet ved, kaldet rødkerne.

Kun en lille del af egetræerne er så gamle, nemlig kun fem procent. Egetræerne er først høstmodne, når de er 200 år, og de har ingen problemer med misfarvet ved.

Forskerne har ’talt’ alle træerne

Når forskerne tager deres mange stikprøver, så kan de med ret stor sikkerhed estimere, hvor mange træer der i det hele taget findes i Danmark. De har altså ikke talt alle træerne, men de kan give et meget nøjagtigt bud.

På den måde kan forskerne sige at der i Danmark findes imponerende 1 milliard træer i Danmark.

Det er et svimlende tal. Imidlertid er langt de fleste af dem ikke ret store. Det er nemlig kun ca. en fjerdedel af træerne der har en diameter på 10 cm, eller derover, når de måles i brysthøjde (1,3 meter).

Langt de fleste træer, altså 75 %, er derfor ganske små.

Stor udvælgelse

Når andelen af små træer er så stor, så er det naturligvis fordi der sker en stor udvælgelse imens træerne vokser op. Træerne er konstant i konkurrence om plads og lys og kun de stærkeste og mest livskraftige har held til at vokse sig store. Sorteringen foregår både helt naturligt og som indgreb igennem skovdriften.

Tykke bøge

Selv om der er flest små træer, så fylder de store træer til gengæld rigtig meget. Hele 14 procent af skovarealet er nemlig dækket af kun én procent af træerne. Det er de træer som karakteriseres som store – altså med en diameter på over 40 cm målt i brysthøjde. De store træer fylder meget, naturligvis på grund af deres størrelse.

De tykkeste træer, altså dem der i statistikken er over 1 meter tykke, findes der ikke ret mange af. De udgør kun en forsvindende lille del af det samlede antal træer, nemlig kun 0,007 %.

Til gengæld er de ret store og nemme at få øje på når man støder på dem. Imidlertid kommer man måske til at lede et stykke tid, for der er nemlig i gennemsnit kun 1 træ pr. 8,5 hektar, der er over 1 meter tykke.

Det kan derfor være en fordel at vide hvor man skal lede, hvis man gerne vil klappe et kæmpetræ. Eksempelvis kan man tage til Jægersborg Dyrehave nord for København hvor der findes mange rigtig tykke træer.

Træer der er tykkere end 1 meter er det næsten kun bøg og eg der kan blive. Det er tykke bøge der er flest af.

Oehlenschlaegers Bøg i Jægersborg Dyrehave er 1,35 meter i diameter. Foto: Knud Ib Christensen 2008, dendron.dk

Forsker bag statistikken

En af eksperterne bag statistikken er forskningschef ved Skov og landskab under Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen. Hun deltog for nylig i et radiointerview på P1 om netop arbejdet den danske skovstatistik.