100 meter høje vindmølletårne af træ

0

Af

Vindmølletårn af træ

Et vindmølletårn skal da bygges af stål!  Men hvorfor egentlig det, når man lige så godt kan bygge tårnet i træ?

Forestillingen om at vindmølletårne skal bygges i stål skal snart revideres. I hvert fald hvis det står til det tyske firma Timber Tower, som producerer vindmølletårne af træ.

 

Vindmølletårn af træ (Foto: Timber Tower)

Vindmølletårn af træ (Foto: Timber Tower)

Træ giver store fordele

Træ er et attraktivt alternativ til stål når der skal bygges vindmøller. Et tårn i træ er nemlig mere holdbart, det ruster ikke og prisen for materialet er meget billigere.

Træets klimafordele fuldender den rene energiproduktion

Vindenergi er allerede en af de reneste former for energi – men energiforbruget til produktionen af møller af stål trækker ned i regnskabet. Med træets klimafordele fuldendes den rene energiproduktion.

Når Timber Tower bygger et 100 meter højt vindmølletårn i træ, spares der nemlig omkring 300 tons stålplader, hvis produktion kræver store mængder energi og udslip af skadelig CO2. Samtidig lagrer det træ, som vindmøllen er bygget af, ca. 400 tons CO2.

Således beskyttes både klimaet og jordens ressourcer, skriver Timber Tower på deres hjemmeside.

Logistisk revolution

 

Vindmølletårne af træ kan transporteres i en almindelig lastbil-container (Kilde: Timber Tower)

Transporten kan foregå i en almindelig loastbilcontainer (Foto: Timber Tower)

 

Størrelsen af et konventionelt mølletårn er begrænset af logistik, idet de store elementer skal kunne passere f.eks. broer på landevejene, når mølletårnet skal fragtes fra fabrik til stedet hvor tårnet skal opføres.

Det er imidlertid ikke et problem for Timber Tower, idet mølletårnene laves af laminerede træsektioner, der kan være i en almindelig container, som transporteres til møllepladsen og samles på stedet.

Kantet design

Timber Tower laver deres mølletårne i et seks- otte- eller tolvkantet design. Tårnene måler 6 gange 6 meter i bunden og 2,4 gange 2,4 meter i toppen.

Timber Tower laver deres mølletårne i et seks- otte- eller tolvkantet design (Kilde: Timber Tower)

Mølletårnene bygges i et seks- otte- eller tolvkantet design (Foto: Timber Tower)

 

Hurtig opførelse, garanteret lang levetid

Ifølge hjemmesiden tager opførelsen maksimum to arbejdsdage. Samtidig garanterer firmaet en mindste levetid for tårnet på 20 år.

Prototype opføres nær Hannover

Den første prototype af et 100 meter højt vindmølletårn, beregnet til en 1,5 MW Vensys-vindmølle, planlægges opført allerede i år. Det sker i nærheden af Hannover i et samarbejde med det tyske træspecialist firma Ing. Holzbau Cordes.

Belønnet med innovationspris

Timber Tower modtog i juni i år, Schweighofer-prisen, der er en europæisk innovationspris for trækonstruktioner og træprodukter

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum