140 mio. år gammelt træfossil fundet
Fund af fossil fra 140 millioner år gammelt fyrretræ, kan måske forklare, hvorfor fyrretræers frø kræver ild for at spire.

Fyrretræers frø kræver ofte ild for at spire. Fund af 140 millioner år gammel fossil, kan måske forklare hvorfor.
En gruppe forskere fra the University of London har for nyligt opdaget det hidtil ældste fossil af et fyrretræ. De forkullede rester af fyrretræet voksede for 140 millioner år siden og har således været på jorden samtidig med dinosaurerne.
Der gik 5 år fra at Dr. Falcon-Lang samlede det lille stykke klippe op, til han fandt ud af at små stykker kul, som dannede det lille fossil, stammede fra et fyrretræ, der voksede tilbage i kridttiden.

Det lille fossil er blot nogle få mm langt. Fossilet er mindst 11 millioner år ældre end de hidtil ældste fund. Foto: © Royal Holloway, University of London
Undersøgelser af fossilet tyder på, at fyrretræerne voksede i et miljø, med et langt mere oxygen i luften, end det vi har i dag. Dette betød langt større og hyppigere skovbrande end dem vi ser i dag. Mange fyrrearter er tilpasset brande, og nogle endda i sådan en grad, at deres kogler og frø skal udsættes for brand for at spirer. Efter brand har fyrretræernes frø nemlig større chance for at klare sig i den næringsrige jord, der netop er gødet med asken fra den gamle bevoksning, ligesom der efter en skovbrand kommer masser af lys ned til skovbunden.
2 kommentarer
I udsagnet foroven kunne man lige-så-godt erstatte ordet “evolution” med ordet “Gud”. Evolution har ingen “måde”, men ifølge teorien er bare en lang række tilfældigheder, der til sidst danner et mønster. Hellere Gud end det.
Hej Bruce. Tak for kommentaren. Den upræcise formulering er nu ændret.
Mvh Træ.dk