3D-printet brugskunst af affaldstræ
Savsmuld bliver forvandlet til brugskunst i hænderne på designeren Yves Béhar og hans 3D-printer.
Tag lidt savsmuld, bland det med et naturligt bindemiddel udvundet af træ og smid det i 3D-printeren – så kan det blive til smukke skåle, kurve og bakker. I hvert fald hvis du er lige så dygtig som designeren Yves Béhar, som har fremstillet serien Vine for virksomheden Forust.
Ifølge den schweiziske designer går en stor del af de cirka 15 milliarder træer, der hvert år fældes for at lave byggematerialer, møbler, spånplader og papir, til spilde, fordi det er for svært at genbruge og derfor ryger til forbrænding. Det vil han gerne ændre på og har derfor fundet en metode, der kan udnytte affaldstræet til at skabe produkter, som er både nyttige og pæne.
Som ægte træ
Ved at fordele savsmuld i tynde lag, som bindes sammen af lignin – der er en af de tre hovedbestanddele i træ sammen med cellulose og hemicellulose – kan Béhars 3D-printer lave alskens smukke træværker, som er lige så stærkt som almindeligt træ, og som kan designes til at ligne træarter som eg, ask og valnød.
I modsætning til spånplader eller laminat kan den resulterende trækomposit slibes og efterbehandles som ægte træ.
Béhar mener, at den samme metode kan bruges til at producere alt fra møbler til hele arkitektoniske elementer.
Kilde og fotos: Forust
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
2 kommentarer
Hej hos Træ.dk
Jeg er med i planlægningen af HOLMRIS B8´s event TRENDS & TRADITIONS, som finder sted den 25. august. Da temaet er bæredygtighed, kunne det være interessant at synliggøre Yves Behár 3D printede skåle.
Har I kontakt info på ham, eller er der kontakter i Danmark, som jeg kan komme i kontakt med.
MVH
Jan Palsmark
tlf. 40307407
Hej Jan
Tak for din besked – det lyder spændende med en event om bæredygtighed!
Vi har ikke kendskab til nogen kontakter i Danmark, men du burde kunne få fat i ham via denne adresse: info@fuseproject.com
Mvh Dorte Julie, Træ.dk