5 spørgsmål om træ til Michael Green

2

Hvad er det lige, at træ kan, som andre materialer ikke kan, og hvad er udfordringerne ved at bygge med træ? Træ.dk har stillet 5 skarpe spørgsmål arkitekten, Michael Green. Se svarene her:

Af -

Michael Green, den canadiske stjernearkitekt og stærke fortaler for træ, gæstede i sidste måned Danmark, hvor han var hovedtaler på konferencen ’Go2Wood Conclave’.

Træ.dk mødte Michael Green og stillede ham 5 skarpe spørgsmål, bl.a. om hvorfor træ er så fantastisk et byggemateriale og om den største udfordring ved at øge brugen af træ!

Hvad kan træ, som andre byggematerialer ikke kan?

Træ er et fornybart, kulstofbindende materiale, der er dyrket naturligt. Det giver et sundt indeklima at arbejde og bo i, som andre byggematerialer ikke giver.

Træ er et slidstærkt og holdbart materiale, der har exceptionelle livscyklusfordele. For en designer og arkitekt som mig, er træ et materiale i konstant udvikling – træet er komplekst og et nyt grænseområde for design. Vi anvender på mange måder viden, der forsvandt for hundrede år siden, og revitaliserer de næste hundrede års byggeri på en mere bæredygtig måde.

Hvorfor er det vigtigt at bygge skyskrabere i træ?

Byggeri med træ handler om at finde en mere bæredygtig vej. Det sidste århundredes materialer, stål og beton, er gode materialer, og de vil fortsat være vigtige for vores fremtid. Jeg går blot ind for at vi skal bruge færre af de materialer i vores bygninger, og i stedet fokuserer på fornybare materialer med lavt energiforbrug og CO2-udledning.

Hvad er din bedste oplevelse med træ?

Folk elsker træ. Det er åbenbart ikke kun mig! Jeg elsker at se folk gå rundt i vores bygninger og røre ved træet eller lugte til det. Træets naturlige skønhed er ubestridelig, og dets former og mangfoldighed er uendelig.

Michael Green forguder kapellet bygget af træ i Helsinki – Kamppi Chapel. Foto: Nico Grg.

Hvad er i din optik den mest succesfulde, færdigbyggede træbygning?

Svært spørgsmål. I forhold til moderne skønhed, forguder jeg Kamppi Chapel i Helsinki. Ser man på omfang, så elsker jeg Hermann Kaufmanns LCT ONE for dets arkitektoniske elegance i forlængelse af dets bidrag til arkitekturen, som en høj træbygning (begge er vigtige). Med henblik på blandingen af moderne og traditionelt træ, må jeg sige Kengo Kumas Ginzan Onsen Fujiya. I forhold til tradition, vil jeg enten vælge en “Shaker Round Barn” (traditionel rund ladebygning, red.) i New England eller Tō-ji-templet i Kyoto.

Tō-ji-templet i Kyoto er ifølge Michael Green en af de mest succesfulde træbygninger. Foto: K Alexander.

Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Fantasi. Ingeniørarbejde, videnskab og naturlovene viser os, hvordan man bygger højt med træ. Det at ændre offentlighedens opfattelse af, hvad der er muligt, er den vigtigste udfordring, vi står over for. Gennem uddannelse kan vi udvide forståelsen og omvende skeptikere til forkæmpere. Vi ser ikke dette som en forhindring – det er blot en mulighed for at innovere gennem kommunikation og uddannelse.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

2 kommentarer

  1. Torkel Stentorp siger:

    Er der resurser nok i fremtiden med det øgede forbrug ? mvh Torkel

  2. Træ.dk siger:

    Hej Torkel
    Tak for kommentar og spørgsmål. Ja, der er nok træ, til en vis grænse i hvert fald, til at øge anvendelsen af træ i fremtiden. Det kan vi sige fordi de skovområder, hvor vi hovedsageligt får vores træ fra, er i vækst og fordi kun en mindre del af træressourcerne udnyttes. Vi har behandlet et lignende spørgsmål mere indgående i en anden artikel hvor du kan læse mere: Hvor meget træ kan vi bruge?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

USA satser på højt træbyggeri

Den amerikanske regering håber på at få opført skyskrabere af amerikansk produceret træ.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×