8 kæmpestore mølletårne af træ

0

Af

Det prisbelønnede selskab Timbertower, som producerer vindmølletårne af træ, er for alvor ved at få vind i møllevingerne.

Det tyske selskab er nemlig ved at indgå aftale for to projekter med i alt 8 mølletårne af træ. Og det er banebrydende, da konceptet med vindmølletårne af træ indtil nu kun har været afprøvet på forsøgplan.

Verdens første

Selskabet stod bag verdens første store vindmølletårn af træ som blev indviet i 2012. Det første tårn var 100 meter højt og havde monteret en 1,5 MW turbine.

Videreudvikling

I tiden der er gået har TimberTower indsamlet erfaringer og videreudviklet konceptet. De 8 mølletårne, der planlægges opført, skal således være 140 meter høje og denne gang bære en 2,5 MW turbine. Der er altså tale om en væsentlig forøgelse af både højde og produktionskapacitet.

TimberTower Vindmølle af træ

Det er væggene, bestående af 30 cm tykke CLT plader, der bærer konstruktionen. Et tårn på 140 meter bygges af 700 m3 CLT (Foto: TimberTower/Arkivfoto)

Ottekantet tårn

Mølletårnene fra TimberTower ligner på afstand et almindeligt mølletårn af stål. De er dog ikke runde, men ottekantede og dækket af gråt beskyttende plastic.

Indeni består tårnet af et træskelet af store bjælker. Det er dog væggene, bestående af 30 cm tykke CLT plader, der bærer konstruktionen.

Hver af de 140 meter høje mølletårne kommer til at bestå af ca. 700 m3 CLT som er på dansk kan oversættes til krydslamineret træ (CLT – Cross laminated timber).

Af de 8 planlagte møller skal de 5 opføres ved bjergkæden Fichtelgebirge i Østtyskland. De øvrige 3 skal opføres i Nordrhein-Westfalen i det nordvestlige Tyskland.

 

TimberTower Vindmølle af træ

Vindmølle af træ (Foto: TimberTower/Arkivfoto)

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at trae.dk må opbevare mit navn og email, overføre det til mailplatformen Mailchimp, samt sende mig information og nyheder via e-mail.