Årets Lavemissions Træbyggeri 2023: Vinderen er fundet
Build in Wood-konferencen dannede rammen, da Træ i Byggeriet afslørede vinderen af Årets Lavemissions Træbyggeri: MiniCO2 Etagehus TRÆ i Fredericia.
Fem etagers ny viden om brandkrav og lydforhold i etagebyggerier af træ.
De kvaliteter var stærkt medvirkende til, at MiniCO2 Etagehus TRÆ i Fredericia blev udråbt som vinder af Årets Lavemissions Træbyggeri (tidligere Årets Bæredygtige Træbyggeri), da organisationen Træ i Byggeriet uddelte prisen i forbindelse med den store trækonference i København, Build in Wood.
Og Træ i Byggeriets formand er da – ligesom resten af dommerkomiteen – også svært begejstret for vinderprojektet:
“Ikke alene er MiniCO2 Etagehus TRÆ opført på kun 10 måneder og 8 procent under det estimerede budget samt med nul fejl ved aflevering. Projektet viser også, hvordan fremtidens etagebyggeri kan se ud, hvis vi skal bygge inden for de planetære grænser og overholde Paris-aftalen”, lyder det fra bestyrelsesformand Martin L. Petersen.
Baner vej for mere træbyggeri
Dommerkomiteen håber på, at MiniCO2 Etagehuset kan være med til at bane vejen mod en implementering af præaccepterede løsninger indenfor etagehuse bygget af træ.
“Gennem omfattende brand- og lydtests af ribbedæk med synlige træbjælker og biobaseret isolering udfordrer MiniCO2 Etagehus TRÆ de gældende normer og muliggør synlige trækonstruktioner i etageboligbyggeri. Byggeriet har således genereret vigtig viden om, hvordan man kan bygge etagedæk med træ som det primære materiale”, siger Martin L. Petersen.
MiniCO2 Etagehus TRÆ lever op til bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld. Realdania By & Byg er bygherre på projektet, der har Egil Rasmussen som entreprenør, JAJA Architects og ONV som arkitekter og Artelia som rådgivende ingeniører. Byggeriet indgår i et innovativt byggeeksperiment i Fredericia, hvor der udover MiniCO2 Etagehus TRÆ også opføres fem andre byggerier med samme proportioner, der skal danne grundlag for sammenligning af forskellige byggematerialers klimabelastning samt optimering af byggeprocesser.
Udover Martin L. Petersen består dommerkomitéen af erfarne fagfolk inden for byggebranchen, herunder Mikael Koch, arkitekt og direktør hos Træinformation, Rob Marsh, head of sustainability i C.F. Møller Architects, Ole Dalsgaard Nielsen, direktør Superwood og Lauritz Rasmussen, sekretariatschef i Træ i Byggeriet.
Kilde: Træ i Byggeriet
- Læs Seks skarpe om træ til Jørgen Søndermark: “Træ bliver igen set som et seriøst produkt, man kan bygge huse med”
- Hør mere om MinoCO2-husene i podcasten med projektchef Jørgen Søndermark:
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.