Årringe vidner om virkelig ringe år

536 e.Kr. var lidt af et skod-år for menneskeheden. For nu at sige det mildt.

En række vulkanudbrud indhyllede jorden i aske og svovlgasser, og samtidige kilder på så forskellige steder som Kina, Irland og Byzans – dengang en del af Romerriget, i dag det nuværende Istanbul – rapporterer om ”en sol, som lyste blegt og koldt som månen, om korn som stod på marken uden at ville modne, og om mere end et år, hvor man ikke kunne se stjerner på himmelen”.

Temperaturerne faldt mellem 1,5 og 2,5°C, hvilket indledte det koldeste årti i de foregående 2300 år.

Undersøgelser af is fra schweiziske gletsjere og træers årringe har tidligere påvist, at et katastrofalt vulkanudbrud på Island spyede aske ud over den nordlige halvkugle tidligt i 536. Endnu et voldsomt udbrud fulgte i 540 og forlængede den periode, hvor solens stråler havde svært ved at trænge igennem lagene af aske og gas. Og så blev det lige toppet med en gang byldepest i 541, der udryddede en tredjedel af borgerne i den østlige del af Romerriget.

Hidtil har man ikke været klar over, om klimakatastrofen også havde konsekvenser for danskerne. Men takket være ny dendrokronologisk (datering ved hjælp af årringe, red.) forskning i mere end 100 stykker egetræ kan det nu konstateres, at heller ikke Danmark gik ram forbi.

Videnskabelig artikel: The impact of the volcanic double event in AD 536 and AD 539/540 on tree-ring growth and felling activity in Danish oak trees

Får kuldegysninger af smalle ringe

Træprøve (Quercus sp.) fra en brønd ved Lindholm Høje, Træprøven afslører et mindre fald i væksten i 536 e.Kr. efterfulgt af to års genopretning. Fra 539 e.Kr. til 542 e.Kr. er virkningen af klimaændringerne meget synlige, indikeret ved dannelsen af meget smalle vækstringe. Foto fra den videnskabelige artikel

”Mange har spekuleret i det, men for første gang kan vi nu påvise, at den måske allerstørste klimakatastrofe i menneskehedens historie påvirkede Danmark – katastrofalt,” siger Morten Fischer Mortensen, seniorforsker på Nationalmuseet og en af forfatterne bag studiet, som er publiceret i Journal of Archaeological Science Reports.

163 prøver af splintved fra egetræ indsamlet forskellige steder i Danmark afslører ekstremt smalle vækstringe i midten af det sjette århundrede.

Særligt i tre somre mellem år 539 og 541 havde træerne ingen vækst som følge af det nye, voldsomme vulkanudbrud, viser dataene, der er indsamlet af Nationalmuseet og Moesgaard Museum.

”Når træerne ikke kunne vokse, var der heller ikke var noget, som kunne vokse på markerne. I et samfund, hvor alle lever af landbrug, har det haft katastrofale konsekvenser. Det understøttes af andre studier, vi er i gang med. Her ser vi en voldsom tilbagegang i kornproduktionen, vi ser områder som simpelthen bliver forladt af mennesker, og skove som breder sig ud over de forladte marker,” siger Morten Fischer Mortensen og tilføjer:

”I Norge og Sverige mener forskere, at op mod halvdelen af befolkningen døde, og det er ikke utænkeligt, at det samme er sket i Danmark. Jeg får næsten kuldegysninger af at se disse små, smalle årringe, fordi jeg ved, hvor meget sorg, død og ulykke, de repræsenterer.”

Kilder: Nationalmuseet, Science Direct og Science