AI afslører millioner af døde træer

0

Forskere fra Københavns Universitet har ved hjælp af AI muligvis fundet en forklaring på de enorme skovbrande, der hærgede Californien i 2020. Den nye AI-model kan øge forståelsen af trædød og give os en chance for at forhindre, at tørke, biller og flammer ødelægger verdens skove.

Af

Tørke og skovbrande hærger mange steder på kloden i disse år, og Californien er blandt de områder, der har været hårdt ramt. Hele fire procent af statens samlede areal gik i 2020 op i røg – det svarer til 17.000 km2 eller 1.700.000 hektar.

Nu kan forskere ved Københavns Universitet – ved hjælp af en optimeret AI-model og luftfotos med høj opløsning – vise et nyt og skarpere billede af de californiske skoves helbred og en mulig, hidtil ukendt, bagvedliggende forklaring på de omfattende brande, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Læs videnskabelig artikel: Scattered tree death contributes to substantial forest loss in California

Ved at anvende AI på detaljerede luftfotos har forskerne skabt et unikt datasæt, der viser dødelighed ned til det enkelte træ i hele staten. Og der var mange døde, hidtil skjulte træer, at opdage i skovene:

”Modellen præsterer langt over forventning. Af de 90 millioner døde træer, som vores kunstige intelligens var i stand til at identificere, ville omkring 60% have forblevet ukendte ved brug af den bedste nuværende metode til kortlægning af skader på skovens sundhed og produktivitet,” forklarer forskningsartiklens førsteforfatter Yan Cheng.

Gemmer sig blandt levende træer

Ifølge Stéphanie Horion fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning viser de nye data, at et stort antal af de 90 millioner identificerede træer er isolerede eller placeret i små klynger af kun få træer, hvilket har tilladt dem at gemme sig spredt blandt sunde, levende træer på satellitbilleder med dårligere opløsning.

Hun forklarer, at brandspredning i forbindelse med skovbrande stærkt forbundet med både den ujævne fordeling af brændsel, hvor tæt det står og dets brandbarhed.

“Det gør det rimeligt at spekulere i, at sådanne spredte enklaver af døde, tørre træer kan have fungeret som en slags tænd-briketter mellem de levende træer, og således påvirket brandenes intensitet og spredning. Denne nye viden er interessant både som en mulig del af forklaringen på Californiens voldsomme skovbrande, men i den grad også for vores forsøg på at forstå fænomenet trædød mere generelt,” siger Horion.

‘Massiv trædød’ er et stigende fænomen

Faktisk var formålet med undersøgelsen ikke at studere skovbrande, men at blive klogere på det globale fænomen ‘massiv trædød’, hvor store skovarealer pludselig dør bort. Et fænomen, der er blevet stadig mere hyppigt, og som drives af klimaforandringer.

Selvom skovbrande ofte fejlagtigt opfattes som den helt store enkeltårsag til trædød, har casestudiet i Californien har dog vist, at det ikke er tilfældet. Faktisk er det snarere omvendt.

”Den nye data viser, at tørke og efterfølgende insektangreb er de største dræbere i skovene. Ilden kan så følge efter som en indirekte konsekvens. For at en skovbrand kan bryde ud, kræver det grundlæggende tre ting: Varmt, tørt vejr og klimaforhold, som klimaforandringer har øget hyppigheden af, noget til at antænde den – fx lynnedslag eller en uopmærksom person – og så masser af brandbare materialer. Tørke sænker træernes immunforsvar, hvilket øger risikoen for at mange træer dør, fx efter angreb af barkbiller. Og døde træer brænder godt,” forklarer Stephanie Hoiron.

Hun peger på den tyske skov Harzen, som eksempel på massiv skovdød, hvor tørke og siden barkbiller har taget livet af kæmpe arealer, længe før skovbrande blev en del af problemet.

”Ironisk nok var mange lokale glade, da barkbillerne først blev opdaget, fordi de så dem som et tegn på skovens sundhed og biodiversitet. Det har siden vist sig, at disse biller i tørkeperioder spreder sig som en epidemi, og en tredjedel af Harzens træer er i dag helt døde af den grund. Det er vi nødt til at lære af, hvis det er meningen, at træplantning skal spille en vigtig rolle som klimaløsning,” siger forskeren.

Hun understreger, at den nye AI-model kan blive et afgørende nyt redskab i den fremtid, fordi den effektive kortlægning af trædød kan give forskere og myndigheder et system til tidlig varsling, der gør det muligt at gribe ind i tide.

Forskerne håber, deres algoritme kan blive et vigtigt redskab, der finder brug mange steder i verden. Derfor er både deres resultater og selve koden for AI-modellen gjort frit tilgængelig for forskere og myndigheder.

Kilde: Københavns Universitet/Ritzau

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at trae.dk må opbevare mit navn og email, overføre det til mailplatformen Mailchimp, samt sende mig information og nyheder via e-mail.