Albino-eg dukket op i Sverige
På en skole i Uppsala i Sverige er et kridhvidt egetræ vokset frem, til stor undren for både eleverne og forskere.

Foto: SVT Nyheter, screenshot
For nogle måneder siden plantede en gruppe elever agern, og de små spirende egetræer er alle sammen helt normalt grønne – med undtagelse af et enkelt, som er helt hvidt. Den hvide eg, som af forskere kaldes albino-eg, er meget sjælden. Det er ukendt, hvor mange der findes i verden.
“Det er super usædvanligt. Jeg har talt med kolleger i USA, og de har aldrig set noget lignende”, fortæller Anna Jensen, lektor i skov- og træteknik ved Linnéuniversitet i Växjö, til SVT Nyheter.
“Da jeg hørte om egen, tænkte jeg “wow!”Det er fantastisk, og det er ekstra sjovt, at børnene har plantet egen”.
Undersøger fotosyntesen
Da Anna Jensen, som endda er ekspert i eg, hørte om albino-egen, besluttede hun og kollegaen Diana Eckert sig for at tage til Uppsala og besøge Ramsta Skole.
“Vi ved ikke, præcis hvorfor egen er hvid, men det er åbenlyst, at den mangler pigment. Det er den grønne farve, som fanger sollyset, hvilket er nødvendigt for at fotosyntesen fungerer. Vi vil undersøge, om denne her eg har en fotosyntese”, siger Anna Jensen.
Gør alt for at holde den i live
Det var i slutningen af marts, at eleverne plantede de agern, som de havde fået af en af forældrene. Og en af dem viste sig altså at være af en helt særlig slags.
“Jeg tror, at vi er de eneste i Sverige, som har fået sådan en eg her”, siger eleven Svea Areskog.
Forskerne har nu taget egen med sig til Linnéuniversitetet, hvor den bliver placeret i et væksthus.
“Vi skal tage flere prøver og kommer til at gøre alt, der står i vores magt, for at den skal overleve. Vores mål er, at egen skal tilbage til Ramsta Skole”, siger Anna Jensen.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
2 kommentarer
Fundet et Ege blad. Med 3 runde frugter som er på selve bladet, de er grønne, men et enkelt er begyndt at blive rødt, ængtelsen først at nogen havde klistret dem på bladet, men det er ikke tilfældet, normalt bliver agern omkranset af en stilk m. En brun fatning og så kommer selve agernen derfra. Har taget et billede, men ved ikke hvordan jeg vedhæfter det. Men hvis jeg har en mail adr. Så kan jeg sende det.
Kan i fortælle hvad det skyldes. ? Er meget interesseret .
Hej Inge
Det kunne lyde som om du har fundet et blad med egegaller på.
Der findes forskellige arter af såkaldte galhvepse der lægger æg i egens blade.
Inde i gallen vokser den lille galhvepselarve frem.