Ambitionerne for facader i ubehandlet træ når nye højder
Et nyt projekt skal bane vejen for facader af træ helt op i 22 meters højde. Udførlige brandtest skal ligge grund for tre forskellige eksempelbyggerier i op til seks etager.
Projektet hedder: ”BioFaçades:UpHigh” og rummer – som navnet antyder – høje forventninger. Projektet skal vise, at man sagtens kan bygge høje konstruktioner med ubehandlede, biobaserede facadeløsninger, som er lige så brandsikre som de traditionelle.
Træ og biobaserede materialer kan brænde og lovgivningen har traditionelt sat grænser for hvor højt der må bygges med træ. Lige nu er der en rivende udvikling af brandsikre metoder til at bygge med biobaserede materialer. Det vil gøre det lettere at bygge brandsikkert med træ i stor skala.
”Det er positivt, når der i byggebranchen er øget fokus på at teste ting af. Forhold omkring brand har vi tidligere oplevet som en barriere for nye løsninger og derfor er det godt, at vi i fællesskab puljer ressourcer sammen og udfordrer status quo,” fortæller Michael Plesner, Co-CEO, Head of Team & R&D, CPH Village i en pressemeddelelse.
Klimaaftryk i kikkerten
Træ er et særligt byggemateriale, der kan lagre CO2 og kan erstatte klimatunge materialer som stål og beton.
BioFaçades:UpHigh går videre og projektet skal vise, at man kan bruge rent træ til facader i stedet for at brandbeskytte med brandhæmmere, brandmaling, ler eller sprinkling.
”Sammen med vores partnere har vi både teknologi og know-how til at bygge en biobaseret facade, der kan modstå brandspredning og udgøre et sikkert alternativ til de traditionelle, præaccepterede løsninger. Vores mål er, at vi med teknisk dokumentation og frit tilgængelige resultater kan skabe rammerne for fremtidens facadearkitektur i Danmark. Vi ønsker med projektet at vise, hvordan brandsikkerhed nu bliver en bæredygtig designparameter,” siger Christian Fundby Schou, leder af Advanced Product Development hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) i en pressemeddelselse.
Udover DBI og CPH-village er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Realdania, Frøslev træ, Fælledbyen P/S og NREP samarbejdspartnere i projektet.
Den endelige højde på byggerierne er afhængig af projektets resultater, men målet er, at løsningerne skal kunne anvendes i op til 22 meters højde.
Fakta om BioFaçades:UpHigh:
- Projektet ledes af DBI
- Projektet løber fra november 2022 til maj 2024
- I alt udføres der i alt 10 separate brandtest af biobaserede facadekonstruktioner i fuld skala
- Der vil blive opført tre separate eksempelbygninger med de nye facader.
- Ud fra resultaterne formuleres generelle guidelines til branchen, som fremover kan blive til nye, præaccepterede løsninger indenfor såkaldt brandklasse 2-byggerier.
- Resultater, dokumentation og eksempler gøres offentligt tilgængelige via online-portalen ”Wood:UpHigh”, som er søsterprojektet.
- Projektet er finansieret af Realdania, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Frøslev Træ, NREP, CPH Village og Fælledby P/S
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.