Amerikanerne kloner en 4.767 år gammel fyr
University of California vil ved hjælp af kloning forsøge at skabe et nyt levende eksemplar af den 4.767 år gammel børstekoglefyr "Old Man".

Det er en børstekoglefyr som denne, amerikanske forskere nu har i sinde at klone. Foto: Dcrjsr
Klon af 4.767 årig fyr
Man kan vist roligt sige der er tale om en gammel dreng, som nu skal klones. En børstekoglefyr, Pinus longeava, på intet mindre end 4.767 år klones på University of California. “Old man” som fyr(r)en kaldes står i de øde og forblæste bjerge White Mountains i Califonien.

Børstekoglefyrren er et sparsommeligt træ, og det egner sig derfor til hårde områder som White Mountains. Foto: Dcrjsr
Det er organisationen Champion Tree Projekt International, der skal indsamle skud, kogle og nåle for at forsøge at klone den gamle mand. Siden 1996 har organisationen klonet 70 træarter ud fra formålet at beskytte, sprede og plante levende arv af USA’s ”champion trees”. Champion tree – Mestertræer – er defineret som det største træ inden for en art bestemt udfra stammen størrelse, omkreds, højde og kronestørrelse.
Hemmeligheden bag børstekoglefyrens gode overlevelsesevne er bl.a. at den er sparsommelig. Den har kun et meget tyndt lag kambium (levende bark), den beholder nålene på op til 10 gange længere end andre fyrrearter og den gror meget, meget langsomt: op til 40 årringe på 1 cm.
Læs om flere trærekorder på www.skoven-i-skolen.dk
Læs mere:
Kilder:
- Ingeniøren 44/02, Grønt Miljø nr. 2 marts 2003,
- Skoven i skolen
- University of California