Amerikanske forskere: Paller af træ er mere miljøvenlige

0

Amerikanske forskere konkluderer, at træpaller er bedre for miljøet end plastpaller set i et helt livscyklusperspektiv.

Af

Nok er træpaller som udgangspunkt ”grønnere” end dem af plastik – men til gengæld kan sidstnævnte bruges mange flere gange, før de må kasseres. Så hvilken type palle er egentlig mest miljøvenlig i et livscyklusperspektiv?

Det har forskere fra Penn State University nu svar på, efter at de har foretaget en detaljeret ’vugge til grav’-analyse af de to produkters miljøpåvirkningerne i form af forbrugte ressourcer og emissioner i hele deres livscyklus.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af: Træpaller er – ifølge deres undersøgelse – bedre for miljøet end plastikpaller.

Forskel i CO2-aftryk

Plastikpaller har typisk en meget længere levetid end paller af træ. De går ikke så nemt i stykker og kan normalt bruges omkring 200 gange, inden de tages ud af drift, fortæller Chuck Ray, lektor i økosystemvidenskab på Penn State University, til internetportalen Phys.org.

Men fordi de er lavet af olie eller naturgasprodukter, er deres CO2-aftryk alligevel så omfattende, at forskerne kårer træpallerne som klima-vinder trods udfordringer som slid, råd og skadedyr, der traditionelt giver træpaller et kortere liv.

”Vi har manglet en omfattende livscyklusanalyse, og det er, hvad denne undersøgelse nu giver os,” siger Ray. ”For mere end et årti siden blev andre undersøgelser bestilt af træpalleindustrien og plastpalleindustrien, og de resultater favoriserede naturligvis dem, der stod bag finansieringen. Dette er den første akademiske, fagfællebedømte undersøgelse i relation til paller, og den er udelukkende finansieret af Penn State og er helt objektiv. ”

Selvom plastikpallerne altså har vist sig at være mindst bæredygtige, viser undersøgelsen også, at der er forskel i træpallernes miljøaftryk, alt efter hvordan de er behandlet.

Varmebehandlet træ har et 20-30 procent mindre CO2-aftryk end de paller, der er behandlet med stoffet methylbromid, der er forbudt i Danmark og resten af EU.

Kilde: Phys.org

Læs forskernes rapport

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum