Ask med brun kerne – en ny træsort i boligindretning

0

Af

Med alderen bliver asken brun

Omdriftsalderen for ask er 60-80 år. Ikke fordi savværkerne ikke vil have store kævler, men fordi der ofte er brunkerne i ældre askekævler, og møbelkunder vil have helt hvidt træ.

Sådan har det lydt i årtier. Mange aske i god vækst er skovet, og meget godt asketræ er sorteret fra på savværket fordi det var brunt.

Der er imidlertid ikke noget i vejen med det brune asketræ. Så når en skovejer en dag står som bygherre er det derfor oplagt at afprøve mulighederne for at anvende brunkernet asketræ.

Her ses gulvplankerne af brun ask.
Her har man anvendt det brune ved til gulvet på Sorø Akademi.

Alumnat med asketræ

Sorø Akademi ligger smukt placeret i centrum af Sorø, ud til Sorø Sø og med udsigt til flere skove. Det er landets eneste statsgymnasium, og mange af eleverne bor på skolen fordi deres forældre arbejder i udlandet.

I de nuværende fem bygninger bor kostskoleeleverne sammen to og to, og der er bad og toilet på gangen. Disse boliger er i dag utidssvarende, og samtidig er der brug for en kantine til de elever som bor hjemme.

Derfor har Stiftelsen Sorø Akademi nu bygget et alumnat inde på Akademiets grund. Navnet er et levn fra den sorte skoles tid hvor kostskoleeleverne blev kaldt alumner.

Bygningen er et tofløjet anlæg med to etager. I stueplan er der en stor kantine med køkken samt tre klasseværelser og toiletter. På førstesalen findes 28 elevboliger, tre store fællesrum heraf to med tekøkken plus en lærerbolig.

Ask på førstesalen

Den brune ask er brugt på førstesalen til knapt 1000 m2 gulve i tre fællesrum, elevværelser og lærerbolig.

Det er blevet et meget smukt gulv med brede planker i en flot varm farve. Man kan tydeligt se en variation i farveværdi fra planke til planke, men med få undtagelser er variationen ikke større end at hele gulvfladen optræder som en smuk helhed.

Her er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på gulvet i almunernes gang.
Her er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på alumnernes gulv.

Gulvet får især liv og karakter gennem oliebehandlingen som fremhæver træets struktur og gør træet lidt mørkere. Samtidig er oliebehandlingen praktisk på steder med meget slid, hvor en lak hurtigt slides igennem.

Fra fællesrummene går man ind i elevboligerne, hvor to boliger er fælles om en entre med bad til den ene side og toilet til den anden side. Herfra er der adgang til to separate værelser på hver 13 m2. Gulvplankerne af brunkernet ask går igen i entre og værelser.

Husets tagkip har fået en særlig udformning der giver en meget stor loftshøjde i værelserne op til 6 meter samt ovenlys fra de tophængte vinduer. Den store højde gør det muligt at lave et ekstra rum i rummet i form af en hems udført som treller i brunkernet ask.

Den høje loftshøjde giver mulighed for en hems.
Både hems og stige er af brunkernet ask.

I entreen er der over indgangsdøren en hattehylde også med treller af ask som også kan bruges til opbevaring. Hylden er lige som alt andet i boligerne i en enkel og meget solid udformning. Det kunne jo tænkes at der var elever som ville prøve om man kan hænge i hylden – og det kan den sikkert også holde til.

Træ i stueplanet

Rummene i stueplan bliver præget af elever der går ind og ud hele tiden. Derfor er der her valgt en praktisk gulvbelægning i form af en natursten fra Portugal.

Der er dog lidt asketræ at se i fejelisterne langs gulvet og i dørtrin ved yderdøre som kan bruges i godt vejr.

Loftet består af loftsplader monteret i et traditionelt skinnesystem. For at give loftet struktur er der tilføjet en ekstra synlig træskinne, som man havde forestillet sig at udføre i massiv brunkernet ask. Der blev gjort nogle forsøg som viste at træet kastede sig for meget, og i stedet er der brugt MDF-plader med et svøb af askefiner.

Vinduesrammerne i hele huset er ikke af træ, men aluminium. Det skyldes arkitekturen som tilsiger at vinduerne skal være meget høje 3,7 m i stueplan og mange af dem også temmelig brede. Det kan en træramme ikke holde til. Det samme gælder dørene til fællesrummene som alle har store glasflader og derfor heller ikke kan laves med trærammer.

Musikalsk kunstværk på endevæggen

Der er dog endnu et sted hvor den brunkernede ask ses i endevæggen i kantinen. Det er en gave fra bygherren og består af en række planker af ask i forskellig bredde. De skal symbolisere toner jo bredere planke, jo højere tone og læser man plankerne fra venstre til højre får man hovedtemaet i Akademiets jubilæumskantate fra 1986, komponeret af klosterkirkens organist Knud Vad.

Gaven har ikke kostet meget i materialer men snedkeren har brugt en del tid på at udvælge de rette stave til væggen. Væggen er behandlet med sæbelud og skulle efter sigende bevare sin rå glød på den måde.

Leverandør af træet

Det skønnes at der er brugt 180 m3 ask til huset. Heraf kommer ca. 100 m3 fra Sorø Akademis egne skove, mens resten stammer fra andre skove. Det er ikke så nemt at finde askestammer med brunkerne når man skal bruge dem. Kernen kan jo ikke ses udefra, og man kan kun gætte ud fra træets alder og dimension om det nu skulle være brunkernet.

Den centrale figur i træarbejdet er den lokale tømrer-snedker virksomhed Finn Kopp ApS med 35 medarbejdere. De har været med til udvælgelsen af kævler i skoven, har skåret træet på deres eget savværk, Sorø Savværk, og har stået for gulvlægning og montage.

Skåret på FSC certificeret savværk

Sorø Savværk er som det første savværk i landet blev CoC certificeret efter FSC. Det betyder at savværket kan købe træ fra FSC certificerede skove og sælge det færdige træ med FSC mærke på. Det asketræ som er brugt i alumnatet har dog ikke FSC mærke. 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×