Ask med brun kerne er lige så godt som lys ask

0

Dannelse af brun kerne i ask kan skyldes grensår og muligvis dårlige vækstforhold og den brune kerne giver lavere pris end en kævle med lyst træ.

Ask har normalt et gullighvidt ved uden ægte kerne. Der forekommer hyppigt en falsk kerne med uregelmæssig afgrænsning. Farven varierer fra lyst brunligt over chokoladebrunt til brunsort.

Styrken

Brunkernet asketræ har i mange år været anset for mindre værdifuldt. En af indvendingerne mod at anvende brunkernet asketræ kunne være at veddet er af ringere kvalitet.

Ingen forskel i styrke siger tysk undersøgelse

Ældre tyske undersøgelser har imidlertid vist at der ikke er principielle forskelle i styrke mellem splintved og kerneved i ask. Snarere lå kerneveddet en anelse bedre end splinten hvad angår de vigtigste faktorer som rumvægt, trykstyrke og brudstyrke. Der er derfor ikke forskel mellem lyst ved og brunkernet ved inden for det samme træ.

De tyske undersøgelser tager ikke den mulighed i betragtning at brun kerne og ringere vedopbygning kunne følges ad. Der kunne altså være styrkeforskelle mellem alt ved fra brunkernede hhv. lyskernede træer – fx hvis den brune kerne skyldes dårlige vækstforhold, såsom sur mose.

Styrkeforsøg i forskellige bevoksninger

Dette emne blev derfor undersøgt af professor Carl Mar: Møller i 1951. Han tog prøver tre steder i landet. Der blev målt bøjningsstyrke og trykstyrke.

De største forskelle blev fundet for yngre træer hvor styrken for lyskernede træer er 4-5% højere end de mørkkernede træer. Desuden fandt han at på Petersgård er lyskernet træ 2% stærkere end mørkkernet.

Mørkkernede gamle træer på Havnø Lounkær havde lidt bedre bøjningsstyrke og lidt mindre trykstyrke end Petersgård.

Forskellene er her så små at de næppe ville være signifikante. Derfor kan man konkludere at der formentlig ikke er nogen sikker forskel på styrkeegenskaber i lyst og mørkt asketræ. Hvis der skulle være en forskel, så er den højst et par procent, og det er uden betydning i praktisk anvendelse.

Møller bemærker i øvrigt at den mørke kerne er meget synlig lige efter fældningen, men farveforskellen svinder under tørringen. På nogle af de prøver der blev brugt til forsøget var den oprindelige store farveforskel så stærkt reduceret at det undertiden kunne være vanskeligt at se den.

 Veddet under mikroskop

Der er også lavet undersøgelser af veddets anatomi ved undersøgelser i mikroskop. Her viste det sig at der var ingen forskel mellem det lyse ved, den lyse kerne og den mørke kerne inden for samme stamme. Og heller ikke nogen forskel mellem veddet af stammer uden kerneved, stammer med lys kerne og stammer med mørk kerne.

 Kernedannelsen i ask

Resultaterne er ikke overraskende ud fra den måde kernen dannes på hos ask. Der er hovedsagelig tale om en farvning. Processen medfører kun en minimal stigning af rumvægten, og den hænger ikke sammen med infektion af svampe.

Den brune kerne er meget uregelmæssig i forhold til årringene og må betegnes som en falsk kerne. Det er den samme type kernedannelse der kendes fra rødkernet bøg.

Årsager

Årsagerne til dannelse af mørk kerne ved man ikke meget om.

Moltesen mener at grensår muligvis kan give anledning til dannelse af mørk kerne. Det minder om den måde der dannes rødkerne hos bøg. Her er det grensår der medfører en iltning af veddet i de centrale dele af stammen (se nærmere om rødkernet bøg i Tidsskriftet Skoven 6-7/99, s. 268).

Erfaringer fra praksis siger at mørk kerne især forekommer i lidt ældre træer, fra omkring 60 år og opefter. Derfor skriver Henriksen at af hensyn til risikoen for sortkerne praktiserer man ikke omdrifter højere end 60-80 år. Af samme årsag hugges ask stærkt, så den hurtigt opnår en salgbar dimension.

Det er dog ikke sikkert grensår er den eneste forklaring. Henriksen skriver at sortkerne opstår tidligere i tilfælde af højtstående, stagnerende vand. Og på Havnø Lounkær – hvor ask vokser på fladt, til dels mangelfuldt afvandet ler eller klæg – skriver Møller at sort kerne er hyppig og optræder ofte fra 25 år.

Kornerup nævner at kernen får en brunsort farve på ”sur mosebund”. (Han mente til gengæld også at veddet fra disse lokaliteter er af ringere kvalitet, og det blev som nævnt afvist af Møller senere).

For mere viden:

  • H.A. Henriksen: Skoven og dens dyrkning, s. 548. Dansk Skovforening 1988.
  • A. Kornerup og H. Mundt: Aske-gavntræ. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1920, s. 1-29.
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse, s. 103-108. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar Møller og K. Gram: Mørk kerne hos ask. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1951, s. 414-436.

Kilde:

  • Skoven nr 3, 2002

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×