“At forarbejde træ er fortryllende”

…Mariane Ladegaard Jensen, billedkunstner og træskulptør.

1. Hvorfra stammer din interesse for træ?

Mariane Ladegaard Jensens træskulptur af en spætte

Jeg er vokset op på en gård. Som barn elskede jeg at opholde mig i stalden med dyrene, ude i naturen eller på min fars værksted. Når jeg så Emil fra Lønneberg, blev jeg meget inspireret af træmændene, som Emil snittede. Dem ville jeg også lave.

Jeg fandt ud af, at træ er et varmt og blødt materiale at arbejde i. Forskellige træsorter har forskellige egenskaber. Træsløjd i skolen var mit yndlingsfag. At forarbejde træet er fortryllende.

2. Hvad er det sjoveste og sværeste ved at arbejde med træ på den måde, du gør?

Det sjoveste er formgivningen. At skabe kurver ved at vinkle træet, skære det i smig. Skabe tredimensionelle figurer og se en skulptur vokse frem, præcis som jeg havde tænkt den.

Mulighederne er uendelige. Det sværeste er at begrænse mig. Jeg kan slet ikke få nok. Jeg vil helst arbejde på mine skulpturer hver dag.

3. Hvilket udtryk giver det at lave skulpturer at netop træ?

Mine skulpturer er fremstillet af genbrugstræ. Primært fra paller. Jeg prøver ikke at lave flotte, glatte overflader. Det hele skal stå råt. Være ubehandlet. Træet vil forgå med tiden, og netop forgængeligheden er en vigtig del af skulpturen. For når træ forgår, skaber det liv på ny. Svampe og insekter flytter ind. Måske endda en fugl bygger en rede.

Jeg ønsker at formidle min kærlighed til naturen gennem min kunst. At skabe glæde og nysgerrighed. Det er for mig den bedste kommunikationsform i den grønne omstilling.

4. Hvad er i dine øjne det mest succesfulde træprodukt?

Det fascinerer mig altid at komme ind i store bygninger, hvor de bærende konstruktioner er lavet af træ. Da man udviklede metoder, hvor træ limes sammen i flere lag og formes til limtræsbjælker, revolutionerede det arkitekturen.

De mest interessante bygningsværker er i mine øjne huse opført i træ, hvor trækonstruktionen er synlig.

5.  Hvordan skal vi prioritere mellem anvendelse af træ og biodiversitet i den grønne omstilling?

Mariane Ladegaard Jensens træskulptur af en bi

Det er vigtigt at være tydelig i kommunikationen. At formidle forskellen på produktionsskov og biodiversitetsskov. De er ikke hinandens modsætninger. Men det er vigtigt at kende forskellen. Ligesom at kende forskellen på produktionsdyr og vilde dyr.

Da jeg byggede min første skulptur, valgte jeg at lave en blåhat jordbi. Jeg er nok lidt af en “bonderøv” og tog det for givet, at de fleste kender forskel på honningbier og vilde bier. Sådan forholdt det sig ikke. Jeg har under hele processen måttet understrege, at skulpturen forestiller en vild jordbi og ikke en honningbi.

Det er ikke nedsættende ment, når jeg siger, at en honningbi er et husdyr. Præcis som køer og grise. De er avlet med henblik på at producere fødevarer for mennesker.

Således skal man også kommunikere, når det handler om træ. Produktionsskove, hvor man dyrker træer med henblik på anvendelse i industrien, har et andet formål end en biodiversitetsskov, som man vælger at frede og være urørt.

Træ er et naturprodukt. Bruger vi det med omtanke, er det det mest bæredygtige byggemateriale, vi kan anvende.

6. Hvad synes du er det mest overraskende ved træ?

At træ forbliver “levende”. En bordplade eller et møbel lavet af træ kan altid repareres. Træet “rejser sig” igen, hvis der opstår en skade. Det er nemt at forarbejde.

I naturen er træernes evne til overlevelse fascinerende. Selv når et træ er væltet i en storm eller er styrtet ned ad en skrænt ved kysten, så lever det videre. Rødderne holder fast, og der skyder nyt liv frem. Disse træer er efter min mening de smukkeste og de mest inspirerende at iagttage.

Og alle de levende organismer, som er afhængige af træet. Svampene. Insekterne. Dyrene. Alt det liv som opstår, både på levende træer, og når et træ forgår.