“At træ ændrer udseende med alderen – ligesom mennesker – er i mine øjne smukt”

…Søren Nielsen, arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten.

“Jeg har arbejdet med træ som byggemateriale igennem tre årtier: Traditionelle tømmerkonstruktioner, massivtræ, clt, præfabrikerede elementer med træskelet. Træ er mit yndlingsmateriale, omend jeg ikke anser mig for en fanatisk discipel i en trækult – nogle gange er andre materialer jo det rigtige valg til en opgave.”

1.Hvad forbinder du med træ?

Her må jeg svare på vegne af hele min krop: Træ dufter, er varmt at sidde op ad og dæmper skarpe lyde. Velværet giver ro i sindet. Ro i sindet gør mennesker venlige. Træets årer, knaster, revner og lyde røber dets tilblivelse som levende organisme. Mennesker er også levende organismer, og derfor kan jeg ikke undgå at føle et dybt fællesskab mellem materielt og mig selv.

2. Hvad er dit bedste minde med træ?

Jeg har engang plantet et hegn af fyrbarrodskviste. Små tynde pinde, der bare stikkes i jorden, og får lidt vand. I dag, mindre end ti år efter, har jeg en otte meter høj trærække med femten cm tykke stammer. Hvert år må jeg skære flere ton grene af toppene. Helt vildt!

3. Hvorfor kan du godt lide træ?

Som arkitekt er det en fornøjelse at tegne konstruktive detaljer i træ, fordi det er så let at se byggeprocessen for sig. Mine øjne og tømrerens hænder føles meget tæt forbundne. Sådan har jeg det ikke med konstruktioner i beton og stål, hvor byggeprocessen kræver tungt entreprenørgrej.

Derudover er træ uhørt let at forarbejde. Desværre har modernismen udryddet udsmykningen af bygningselementer, og derfor er mange af snedkerfagets fantastiske værktøjer sendt på museum.

4. Hvad er i dine øjne det mest succesfulde træprodukt?

Den universelle regel af fyrretræ, som anvendes i træskeletkonstruktioner er det indlysende svar, men den bliver jo altid gemt af vejen, så den er ikke så spændende for en arkitekt.  Selv er jeg forelsket i de rupløjede tagbrædder af gran, som for mig står som det arketypiske bræt. Hverken høvlet eller rigtig ru, hverken bredt eller smalt, men når det danner en flade bliver materialet meget blidt og tekstilagtigt. Samme virkning findes i øvrigt hos beton, når det støbes i bræddeforskalling.

5. Hvad er den største udfordring ved at øge brugen af træ?

Der er mange udfordringer: Betonkulturen, det begrænsede antal kompetente leverandører, manglerne i ingeniøruddannelserne, bygningsreglementet, entreprenørernes manglende erfaring. Jeg kan nævne den suverænt mest irriterende barriere:  Gori-myten (’Det siger Gori’), som gør, at de fleste i vores land ikke accepterer udvendig træs patinering, men forventer at det skal ligne en karamelstang til evig tid. Patinering tilfører en tidsmæssig dimension til arkitekturen, som man mister, når materialer ikke må vise alder. At træ ændrer udseende med alderen – ligesom mennesker – er i mine øjne smukt.

6. Har træ og træprodukter en fremtid?

I det store perspektiv er det sandsynligt at træ får større betydning i byggeriet – sådan som det har haft i fortiden. Der vil opstå knaphed på mange andre materialer og måske også de energikilder, der anvendes til fremstilling af disse. Træ kræver meget lidt energi, og kan aldrig bruges op.

Træ.dk stiller i en artikelserie seks skarpe spørgsmål til mennesker, der har en passion for træ. Kunne du tænke dig at medvirke, eller har du et godt bud på en interessant træmand m/k, så skriv til redaktionen på info@trae.dk.