Autoværn af træ – se crash-test med skolebus

0

Af

Autoværn af træ er flottere end autoværn af stål. Derfor er træautoværn også det oplagte valg især i naturskønne omgivelser hvor der skal køres søndagstur.

Men vil du også være tryg ved et autoværn af træ langs motorvejen? Træ er et stærkt materiale, men kan et træautoværn nu også klare mosten?

Vi har fundet nogle videoer der giver svaret.

 

 

 

 

 

 

Godkendt til motorveje

Videoerne er fra en crash-test af et autoværn, helt i træ, udviklet i Holland og testet af myndighederne. Dette er faktisk det første autoværn, helt lavet af træ, der kommer op i samme sikkerhedsklasse som et traditionelt autoværn af stål.

Samtidig er det det første træautoværn der er godkendt efter europæiske standarder til brug på motorveje.

Omfattende studie afsluttet med crash-test

Forud for crash-testen ligger et omfattende studie i udvikling af træautoværn, herunder udvikling af dampbøjede delelementer.

Udviklingsarbejdet er gennemført på det teknologiske universitet i Delft. Studiet blev afsluttet med 4 fuldskala crash-tests.

De hollandske udviklere fremhæver, foruden den høje sikkerhedsklasse, at autoværn af træ er bedre for miljøet end autoværn af stål. Der er f.eks. ingen udvaskning af zink til jord og grundvand. Hertil kommer at træautoværnet er lavet af bæredygtigt produceret træ.

Tags:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum