Bæredygtige stole besøger COP24

0

Fem forskellige stole fra de nordiske lande skal vises på en stor udstilling ved Klimakonferencen i Polen. Stolene skal sætte fokus på design som en måde at nå FN’s bæredygtighedsmål.

Af -

Når FN’s klimakonference COP24 løber af stablen i Katowice i Polen i begyndelsen af december, er der fem særlige gæster med: En bæredygtig designerstol fra hvert af de fem nordiske lande – Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island – som skal sætte fokus på design som en måde at opnå FN’s bæredygtighedsmål.

De fem stole er de nationale vinderne af ”Nordic Design Competition: Sustainable chairs”, som Dansk Design Center står bag i samarbejde med andre nordiske designcentre og Nordisk Ministerråd. Den danske vinderstol er lavet af egetræ og noget så specielt som tang. Hos flere af de andre vinderstole spiller træ også en bærende rolle.

Sammen drager de fem stole af sted til Polen den 3. december 2018, hvor de vil være en del af udstillingen om bæredygtighed i ”Den Nordiske Pavillon”. Det forventes, at mere end 300.000 mennesker vil lægge vejen forbi. Stolene vil også blive brugt under paneldiskussionerne på scenen.

Alle deltagere og delegerede kan stemme om, hvilken stol de helst ser som vinder blandt de fem nordiske bidrag, og vinderstolen kan se frem til et års udstilling i showroom’et ‘Design Werck’ I København. Desuden vil stolen og dens skabere indgå i Ministerrådets kommunikationsstrategi for bæredygtighed.

De fem vinderstole

Danmark: “The Coastal Furniture”, designet af Nikolaj Thrane Carlsen

Finland: The “Clash 331”, designet af Samuli Naamanka

Island: The “KOLLHRIF”, designet af Sölvi Kristjánsson, Portland

Norge: The “HÅG Capisco”, designet af Peter Opsvik

Sverige: The “Petite”, designet af David Ericsson

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×