Tags:

Bæredygtigt byggeri med træ en nødvendighed

0

Arkitekten bag Dome of Visions 3.0, Kristoffer Tejlgaard, ser bæredygtighed i byggeri som en helt nødvendig og tilstræbelsesværdig indgang til sit fag. Træ.dk bringer her første af tre interviews om Tejlgaards arbejde med Dome of Visions 3.0.

Af -

Den tidligere Pritzker-prisvinder, Glenn Murcutt, formulerede meget elegant sin tilgang til arkitektur: “Touch the Earth Lightly with your housing footprint”.

Med dette mener han ikke blot en bygning bygget på få søjler; han stiller nærmere spørgsmålene: Hvor kommer byggematerialerne fra? Hvilken skade er fx gjort på det landområde, hvor materialerne er udvundet? Hvordan vil byggeriet blive returneret til jorden igen? Kan det genbruges eller sættes sammen på en måde, så det kan skilles ad, ændres og benyttes i nye sammenhænge?

Disse spørgsmål er ligeledes essentielle i konstruktionsprincipperne i Dome of Visions 3.0.

Kuplen blev i sensommeren 2016 opført på Aarhus Havn bl.a. som led i, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Skoven som fabrik

Ifølge arkitekten Kristoffer Tejlgaard er træ det byggemateriale der bedst nærmer sig et bæredygtigt materiale for byggeriet. Han indleder med en metafor:

Dette er første del af interviewet med Kristoffer Tejlgaard om Dome of Visions 3.0.

Læs anden del her og sidste del her.

”Træ som byggemateriale har nogle helt klare fordele, når vi taler bæredygtighed i byggeri. Vi har jo i princippet her at gøre med et materiale som kommer fra en soldrevet fabrik. Fabrikken får leveret sit råmateriale, CO2, fra atmosfæren og omdanner det til et materiale, der indeholder utroligt mange anvendelsesmuligheder. Det er en ret vild fabrik, hvis man lige tænker over hvilken proces, der foregår for at producere det her materiale. Det er unikt at produktionen i sig selv er en kvalitet”, fortæller han.

“Foruden at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren under produktionen, er fabrikkens spildprodukt oven i købet ilt. Ser vi på fabrikkens placering, har den tilmed potentiale til at være et af de mere biodiverse områder på kloden.”, siger Tejlgaard imens han anerkender kritikken af industriskove, der “ligger hen som ørkener af nåletræer”. Han mener dog at vi sagtens kan dyrke biodiverse industriskove.

Når træer får lov at udstå sit liv i skoven og rådne væk i skovbunden, frigiver de blot den opsamlede CO2 til atmosfæren igen. Hvis ikke vi udnytter skoven som en fabrik, der producerer materiale til os, fraskriver vi os, ifølge Tejlgaard, den gavnlige lagring af CO2, som træer forsyner os med.

Frigivelse af CO2

Hvordan kan vi forholde os til bygningers forgængelighed og at CO2 indeholdt i træ uundgåeligt frigives til atmosfæren igen?

Ifølge Tejlgaard kan vi starte med at passe godt på vores træbyggeri, så det har potentiale til at stå i flere hundrede år. Men selv hvis byggeriet ikke står så længe, kan man forestille sig flere positive skæbner for træet efter nedtagning. Man kunne nemt lægge træelementerne på et lager, der har til formål at opbevare lagret CO2. Lageret kunne være bygget af gamle bygningskomponenter og samtidig indgå i en cirkulær økonomi, hvor elementer omdannes til nye byggematerialer. Det ville der, ifølge Tejlgaard, intet være til hinder for, så længe det nye format er mindre.

”Et materiale som CLT eksempelvis, er jo så rent et træmateriale, at det ikke er svært at forestille sig at man kan omdanne det til spånplader, MDF, træfiberisolering og alt muligt andet og dermed have en downcycling proces for træet”, siger Tejlgaard inden han konkluderer:

”Hvis alternativet er, at træet forbliver ude i skoven, går i forrådnelse og dermed frigiver CO2, så kan vi lige så godt frigive den CO2 på en måde, der giver mening. Det ville i første omgang være at smide det i brændeovnen, brænde det og dermed trække energi ud af det. Ja, så frigiver vi CO2 igen på samme måde som hvis vi lader træet ligge og dø i skoven, men vi får som minimum energi og varme for tingene, energi som ellers ville have kostet CO2 at producere. Så selv om vi brænder det af, sparer vi jo potentielt CO2. Hvis vi laver energi og varme af fx solceller, så har det jo kostet CO2 at producere solcellerne. Selv i yderste konsekvens, ved afbrænding af træet, opnår vi faktisk en CO2-besparelse i forhold til andre alternativer”, slutter han.

Læs også anden og tredje del af interviewet her.

Foto: Atelier Kristoffer Tejlgaard, Helle Arensbak og Dome of Visions.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Hvorfor træbyggeri?

Kun pga. klima? Tro om igen.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×