Barkbiller betyder ikke det store i Danmark

0

Barkbiller er et massivt problem kloden rundt – faktisk bliver omkring 100 millioner kubikmeter nåletræ hver år ødelagt af billerne, bare i Europas skove. Men hvordan ser det egentlig ud herhjemme i Danmark? Det har vi taget en snak med lektor emeritus Hans Peter Ravn fra Københavns Universitet om.

Af -

Tags: ,

Der forskes på livet løs i, hvordan man kan begrænse eller måske helt bremse de trælse barkbilleangreb, hvor biller æder sig gennem skovene og efterlader hektar efter hektar af ødelagte træer i deres kølvand.

Vi har tidligere skrevet om, at billerne måske kan besejres gennem særlige lugte eller ved at sørge for gode forhold for billens naturlige fjender i skoven – eller måske ligger løsningen i at dyrke en helt anden type skov med andre træarter.

Under alle omstændigheder skaber barkbiller store problemer rundt omkring i verden. I USA og Canada har de i mere end 20 år kæmpet mod Mountain Pine Beetle, også kendt som MPB (Dendroctonus ponderosa), mens det hovedsageligt er Typografen (Ips typographus), der hærger på vores breddegrader.

Ifølge Stockholms Universitet ødelægger barkbiller omkring 100 millioner kubikmeter nåletræ om året alene i Europa, så at der er et problem, kan der ikke herske tvivl om.

Men hvordan ser det ud i de danske skove? Er vi lige så hårdt ramt – eller er vi i risiko for at blive det? Det har vi spurgt lektor emeritus Hans Peter Ravn fra Københavns Universitet om.

Tørke og stormfald giver flere angreb

Hans Peter Ravn fortæller, at de ekstremt omfattende billeangreb i USA og Canada sandsynligvis er betinget af klimaændringer. Barkbillearten MPB var tidligere to år om at gennemføre sin udvikling – nu kan den klare det på ét år, og derfor er angrebene blevet meget mere aggressive og omfattende.

MPB findes imidlertid ikke herhjemme.

”De barkbilleangreb, der er forekommet i Centraleuropa, handler om rødgran og Typografen. Masseangreb af dén barkbilleart på rødgran har været kendt siden 1600-tallet”, siger Ravn og uddyber:

”De udløsende årsager bag masseangreb har altid været tørke og stormfald. Og i takt med at situationer med disse fænomener er blevet hyppigere, er frekvensen af typografangreb tiltaget.”

Ravn fortæller videre, at vi i Danmark har 50-60 arter af barkbiller. De færreste af dem er dog af økonomisk betydning, så derfor holder han sig udelukkende til arten typograf og rødgran i sine svar på Træ.dk’s spørgsmål.

1. Er barkbiller et problem i Danmark? Og hvis ja – hvor stort?

Nej, siden stormfaldet i 1981 har der ligget en strategi for, hvordan man i skovbruget kan håndtere de lejlighedsvise store tætheder af typograf. Udfordringerne begrænser sig til, at man måske skal ændre lidt planlagte driftsplaner. Men det risikerer man jo også som følge af hyppigere stormfald.

2. Forventer du, at problemet vil vokse, efterhånden som klimaforandringerne formentlig vil føre til højere temperaturer?

Nej – ikke i omfang, men måske lidt i hyppighed.

Da jeg begyndte at beskæftige mig med typografen i Danmark i 1979, havde arten typisk to flyveperioder hvert andet år. Nu er der to flyveperioder næsten hvert år. Og der har været år, hvor temperaturforholdene har tilladt tre flyvninger.

Vi plejer at antage, at rødgranens modstandsevne mod angreb af typograf er nøje tilknyttet træernes vandforsyningsforhold, og at rødgran under danske forhold næsten altid lider lidt af tørkestress. Så derfor kan man vist roligt fastslå, at lige nu ligger vi i den lave ende af risikoskalaen.

3. Hvad er den bedste løsning? Kan man komme Typograf-angreb til livs? Eller skal man til at dyrke en helt anden slags skov?

På kort sigt vil jeg blot anbefale at holde sig til de generelle anbefalede modforholdsregler: Man skal være opmærksom på den øgede risiko efter stormfald og tørke.

Og ved øgede tætheder af typograf – når der er risiko for angreb på stående, friske træer – skal man overveje at bruge syntetisk feromon (duftlokkemiddel) til styre barkbillernes angreb hen på træer og stammer, som man fjerner og afbarker, inden barkbillerne når at opformere sig i dem.

På længere sigt vil man jo nok – af andre årsager – begynde at ændre på træartsvalget eller proveniensvalget.

 

 

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×