Bioøkonomien skal bygges af træ
Den europæiske træindustri opfordrer i en ny bog politikerne til at sætte træ i centrum for planerne om at reducere udledningerne, nå klimamålene og samtidig styrke økonomien.
Hvordan kan EU-landene skrue ned for CO2-udledningen – og samtidig skrue op for økonomien?
Det giver den europæiske sammenslutning af træindustrier, CEI-Bois, et godt bud på i den nye bog ”Wood: Building the Bioeconomy”.
CEI-Bois argumenterer for, at EU skal bruge CO2-reducerende, fornyelige råstoffer som træ i stedet for CO2-krævende materialer såsom beton, stål og plastik.
Den strategi ikke blot vil være gavnlig for klimaet, men også for den samlede økonomi. En øget brug af europæiske træprodukter i byggeri, tekstiler og plastik vil generere 60 milliarder euro i omsætning. Træ er nemlig fornyeligt og kan bruges, genbruges og genanvendes i andre produkter. Derfor er træ ideelt til Europas overgang til en cirkulær økonomi, der har til formål at øge den globale konkurrenceevne, fremme bæredygtig, økonomisk vækst og skabe nye job, mener CEI-Bois.
”Hvis vi skal genoprette balancen i atmosfæren, må vi først og fremmest reducere udledningen, samtidig med at vi fjerner CO2 fra luften. Skove og træer er en løsning på begge udfordringer – de absorberer CO2 fra atmosfæren og opbevarer det i træet. Tømmer fra skoven kan omdannes til produkter til byggeriet og bruger kun en brøkdel af den energi og kulstof, som andre materialer kræver”, siger CEI-Bois’ generalsekretær Patrizio Antonicoli.
Træ som klimaværktøj
Det er ikke første gang, den europæiske træindustri har slået et slag for træs kæmpe potentiale i hele verdens kamp mod klimaændringerne. I 2006 udgav CEI-Bois bogen ”Tackle Climate Change – Use Wood”, som også findes i en dansk udgave: ”Gør noget ved klimaforandringerne – brug træ”.
Den nye bog er en opdatering og udbygning af den tidligere. For behovet for at bruge træ aktivt – som et redskab mod klimaforandringerne – er ikke blevet mindre i de sidste 13 år. Tværtimod.
”Jo flere regeringer over hele kontinentet, der støtter og investerer i træ, jo mere værdifuld kan bioøkonomien blive. Det vil hjælpe både med klimaproblemer og miljøpåvirkninger, der skyldes menneskelig aktivitet, og med at opfylde vores forpligtelser i henhold til Paris-aftalen”, siger Patrizio Antonicoli.
”Wood, Building the Bioeconomy” findes indtil videre kun på engelsk i en digital version. Download den her
Fakta
Den europæiske sammenslutning af træbearbejdningsindustrier repræsenterer 23 europæiske og nationale træorganisationer fra 15 lande. Den europæiske træsektor omfatter mere end 180.000 virksomheder med en årlig omsætning på 133 milliarder euro og beskæftiger 1 million arbejdstagere i EU.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.