Ved hjælp af fotosyntese kan en bøgekimplante vokse op og blive et kæmpe bøgetræ. Nu har forskere fundet ud af at vende processen på hovedet så planter kan nedbrydes i omvendt fotosyntese.
Bioteknologisk gennembrud: Omvendt fotosyntese
Fotosyntese der kører baglæns giver perspektiver for en forureningsfri industri.
Som de første i verden er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at nedbryde plantemasse, som fx træ og andre plantedele, ved hjælp af enzymer og solens stråler. Opdagelsen kaldes ‘omvendt fotosyntese’ og er et bioteknologisk gennembrud, der har vakt opsigt i hele verden.
”Lykkes det at få processen ud af laboratoriet, så kan man reducere energitabene med op mod 97%. Det betyder at vi kan lave en helt forureningsfri industri” siger Claus Felby, professor ved København Universitet, og en af forskerne bag opdagelsen.
Claus Felby er professor i Skov, natur og biomasse på Københavns Universitet og en af forskerne bag den banebrydende opdagelse af omvendt fotosyntese. Foto: Københavns Universitet
Hvad er omvendt fotosyntese?
Ved almindelig fotosyntese skaber planter biomasse ved hjælp af kuldioxid og solenergi. Det er plantens klorofyl, der opfanger energien fra sollyset og starter produktionen af sukkerstoffer.
Ved en omvendt fotosyntese får man processen til at køre baglæns. Det er stadig klorofyl, der opfanger lyset og dets energi, men ved hjælp af enzymet monooxygenase bruges lysets energi i stedet til at nedbryde plantematerialet.
Enzymet monooxygenase bruges allerede i dag til at nedbryde sukkerstoffer fra planter til brug i biobrændsler. Fidusen – og den store opdagelse – er at enzymets effektivitet mangedobles hvis der også tilsættes sollys.
Bruges allerede i naturen
Forskerne ved ikke hvor udbredt den omvendte fotosyntese med brug af lys, klorofyl og monooxygenase er ude i naturen, men meget tyder på, at svampe og bakterier allerede bruger omvendt fotosyntese som en slags ”Thors hammer”, når de skal gennembryde cellevæggene for at få adgang til sukker- og næringsstoffer inde i planterne.
Håbet er på længere sigt, at processen kan udnyttes til at omdanne methan til methanol, som er et meget eftertragtet råstof i den petrokemiske industri.
“Har du først methanol kan du lave alt lige fra kemikalier til flybrændstof” siger Claus Felby.
Læs mere på Københavns Universitets hjemmeside hvor der også er adgang til den videnskabelige artikel der er lavet i forbindelse med opdagelsen: Biotek-gennembrud: Sollys kan lave kemikalier og energi