Biskoppens bolig får træbyggeri som nabo

0

En moderne træbygning skal bygges ved siden af det gamle, bevaringsværdige Bishop’s House i byen Perth i Australien. Træ.dk har været i kontakt med en af arkitekterne bag.

Af

Ti etager høj vil en ny træbygning i den australske by Perth tårne sig op over kulturarv og natur. Den moderne kontorbygning skal ligge lige ved siden af det kulturarvslistede Bishop’s House fra 1859, som i sin tid husede Vestaustraliens første biskop.

Bishop’s House fra 1859. som bliver nabo til det nye træbyggeri.

Godt for bæredygtigheden

Den nye bygning er konstrueret af træ og er tegnet af det lokale arkitektfirma Donaldson Boshard. Trækonstruktionen skal rumme næsten 10.000 kvadratmeter til kontorer, uddannelse og fysisk træning.

Arkitekterne har tænkt nøje over, hvordan bygningen kan stå naturligt i sine omgivelser, med omtanke for kulturarvskonteksten og de grønne områder omkring. Det fortæller medejer af arkitektfirmaet Donaldson Boshard Kristjan Donaldson til Træ.dk:

“Brugen af træ er vigtig for at integrere bygningen med havens naturlige omgivelser og også for bygningens lagring af CO2. Reduktionen i brugen af beton og det, at træet lagrer CO2, er positivt for bæredygtigheden.”

Tæt på naturen

Store vinduespartier omkranset af træ giver en nærhed til den omkringliggende natur, og to tagterrasser på ottende etage giver udsigt over floden Swan River samt en af verdens største centrale byparker, King’s Park.

For ikke at påvirke kulturarvsværdien for Bishop’s House i en negativ retning, er byggeplanerne tilpasset i samarbejde med det Vestaustralske Kulturarvsråd.

Bygningen er stadig på tegnebrættet, men er blevet godkendt af lokale myndigheder.

 

Illustrationer: Donaldson Boshard

Kilde: ArchitectureAU og Donaldson Boshard

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum