Blød eller hård? Tulipantræet er helt sin egen – og optager store mængder CO2

To be or not to be, that is the question.

Sådan lød det fra Hamlet, da han ravede rundt på Kronborg, men mon Shakespeare var klar over, at det eviggyldige spørgsmål med god ret kan stilles til tulipantræet mere end 400 år senere? Er du hardwood, eller er du softwood?

Det er nemlig ikke så ligetil at kategorisere det smukke træs nulevende arter Liriodendron tulipifera og Liriodendron chinense.

Udfordringen ligger i de såkaldte makrofibriller i cellevæggene. Det er meget fine tråde af cellulosemolekyler, lignin og andre kemiske byggekloder, der er en del af et træs mikroskopiske ”arkitektur”. Se også artiklerne Kemiske sammensætning af træ og Opbygning af træet.

Ved hjælp af kraftige mikroskoper har forskere fra Cambridge University og Jagiellonian Universitetet i Polen nærstuderet strukturen i 33 forskellige træarters sekundære cellevægge, og mens makrofibrillerne i hårdttræ har en diameter på cirka 15 nanometer og nåletræernes måler 25 – ja, så lægger tulipantræet sig lige midt imellem med en nanometer på 20.

Det betyder, at tulipantræet hverken kan karakteriseres som hårdttræ eller nåletræ, men er helt sin egen.

Ultrastruktur og makrofibriller i tulipantræet, set gennem et meget, meget kraftigt mikroskop. Foto: University of Cambridge

Optager store mængder CO2

Tulipantræet udviklede sig fra magnoliatræet for 30-50 millioner år siden på et tidspunkt i historien, hvor koncentrationen af CO2 i atmosfæren faldt markant. Det kan ifølge forskerne være forklaringen på, at tulipantræet er så forbavsende effektivt til at optage drivhusgassen – en evne, der er hårdt brug for i vores nuværende klima.

“Hovedbyggestenene i træ er de sekundære cellevægge, og det er arkitekturen af ​​disse cellevægge, der giver træ den tæthed og styrke, som vi forlader os på i byggeriet. Sekundære cellevægge er samtidig biosfærens største kulstofdepot, hvilket gør det endnu mere vigtigt at prøve at forstå deres forskelligheder, så vi kan fremme CO2-lagringen og afbøde klimaændringer,” fortæller dr. Jan Łyczakowski, der er hovedforfatter på afhandlingen.

Tulipantræet vokser hurtigt og optager meget CO2 som lagres i makrofibrillerne, og Łyczakowski beretter, at nogle lande i Østasien allerede dyrker træet i plantager med det formål at indfange og fastholde CO2.

Ifølge professoren tyder den nye forskning på, at det er den nyopdagede træstruktur, der gør tulipantræet så klimaeffektivt.

“På trods af vigtigheden ved vi meget lidt om, hvordan træets struktur udvikler sig og tilpasser sig dets ydre miljø. Vi har gjort afgørende nye opdagelser i denne undersøgelse – en helt ny form for træ-ultrastruktur, der aldrig er observeret før,” understreger dr. Jan Łyczakowski.

Kilde: Phys.org. og Weekendavisen

Videnskabelig artikel: Convergent and adaptive evolution drove change of secondary cell wall ultrastructure in extant lineages of seed plants