Bog om brænde og brændeovne

Bog om Brænde og brændeovne er både for erfarne brændefolk og nybegyndere (Foto: Simon Auken Beck)
Fyringssæsonen er så småt begyndt og inden længe må vi for alvor i gang med at fyre i ovne og kedler for at holde varmen i de kolde vinteraftner. De fleste bruger olie, gas og el som den primære varmekilde, men ca. en tredjedel af alle danske husstande bruger også brændeovne som et vigtigt supplement. Ca. 15 % af den danske rumopvarmning kommer fra brændeovne.
Hvad gør man som nybegynder
Men hvad gør man som nybegynder, hvis man gerne vil have en brændeovn og ikke har den tilstrækkelige erfaring når man vil tilføje sin stue et hyggeligt element og sin varmeøkonomi et skub i den rigtige retning? Det findes der mange bøger om, og iblandt de grundige af slagsen er der nu kommet revideret udgave fra Christian Ejlers’ Forlag.
Bog om brænde og brændeovne
Bogen hedder ganske enkelt ”Brænde og brændeovne” og er redigeret af Erik Holmsgaard. Bogen er henvendt til dem, der tænker på at anskaffe sig en brændeovn, men som ikke er vokset op med kendskab til hvordan man behandler brænde, og hvorledes man fyrer i brændeovne. Bogen er ganske grundig og kan også være til hjælp og støtte for dem, som allerede fyrer med brænde.
![]() |
Bog om brænde og brændeovne |
Bogens indhold
Bogen kommer rundt om alle emner indenfor brændefyring. Den indeholder alt hvad der er værd at vide om brænde, dets egenskaber og værdi, og om de teknikker og fornødne redskaber, fra man fælder træet til man lægger brændet i ovnen eller pejsen. Bogen indeholder også en vejledning i valget af den rigtige brændeovn og om byggevedtægter for brændeovnens placering og opbygningen af den tilhørende skorsten.
Hvor kan man købe bogen?
Bogen kan købes hos boghandlere og bestilles hos Saxo.com eller hfb.dk. Bogen koster 198 kr.
Titel: Brænde og brændeovne
Redaktion: Erik Holmsgaard
Forlag: Christian Ejlers’ Forlag
Udgave: 2. udgave, 1. oplag
Få også mere at vide på trae.dk
Læs også om brænde og fyringsmetoder i Træ.dk’s tema om brænde
Litteratur:
-
Brænde og brændeovne
Titel: Brænde og brændeovne
Redaktion: Erik Holmsgaard
Forlag: Christian Ejlers’ Forlag
Udgave: 2. udgave, 1. oplag