Tags:

Borgerne skal gøre byen grønnere med gratis træer

0

Hovedstaden vil have flere træer i bybilledet og derfor tilbyder Københavns Kommune at indgå i et grønt partnerskab med sine borgere. Ordningen tilbyder gratis partnerskabstræer til dem der vil plante og passe dem.

Af - , ajourført

Kigger du ofte rundt i din kommune og tænker, at der er lige lovligt gråt og lidt for få træer? Nu har borgere i Københavns Kommune mulighed for at gøre noget ved deres kommune. Et nyt tilbud fra Københavns Kommune om plantning af såkaldte partnerskabstræer giver borgerne mulighed for selv at gøre noget ved manglen på træer.

Partnerskabet mellem kommune og borger fungerer således, at kommunen skænker træet, mens borgeren står for plantning og pasning af træet. Til initiativet er der afsat 1,4 mio. kr. og træerne uddeles efter først til mølle-princippet.

Spørgsmål og svar

Hvem kan få træer?

Alle borgere, boligforeninger, boligorganisationer og erhvervsvirksomheder, der råder over et privat areal i Københavns Kommune, hvor de vil plante træer.

Hvilke træarter kan jeg vælge?

Grundejeren vælger selv træarten, og kommunen bestiller gennem planteskolen Kortegaard, som pt. har en aftale om at levere træer til kommunen.

Hvem planter og passer træet?

Grundejeren modtager træet fra kommunen og forpligter sig til at plante og passe træet. Grundejeren kan vælge at få hjælp af frivillige til at plante og passe træerne. Gartnere og professionelle kan som udgangspunkt kun hyres til at foretage beskæring af træet.

Kan jeg plante et partnerskabstræ i min have?

Ja, hvis træet plantes, så der er godt indsyn til trækronen fra offentligt areal fx et fortov, og der ikke er mere end ti meter fra træet til det offentlige areal. Der skal være 25 m2 jord pr. træ (5 x 5 meter). Hvis du ønsker flere træer, kan du aftale med forvaltningen, hvad størrelseskravet samlet set skal være.

Kan jeg få et gadetræ som partnerskabstræ?

Ja, hvis du sørger for at etablere et plantebed på 10 m2 jord pr. træ. Gadetræer leveres typisk som lidt større træer for at sikre mod hærværk. De skal plantes med maskiner, og det skal du selv sørge for.

Sådan får du et eller flere partnerskabstræer

  • Træerne skal plantes et sted, hvor alle københavnere får glæde af dem
  • Du skal selv sørge for at plante og passe træerne – det kan enten være ejeren af arealet, hvor træerne skal stå, der gør det eller beboere/frivillige i området
  • Før du planter, skal du undersøge om jorden er egnet til trævækst
  • Du kan ansøge om træer online hos Københavns Kommune. Her kan du også læse flere spørgsmål og svar og få hjælp til at vælge og plante et træ

Kilde: Københavns Kommune.

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

En million træer

Skovrejsning ved Odense kommer til at runde en million træer.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×