Tags: ,

Brændeovnsbrugere er blevet mere miljøbevidste

0

Danske brændeovnsbrugere er blevet mere miljøbevidste. De køber svanemærkede brændeovne og fyrer med tørt og rent træ. Men de mangler stadig at lære, at man skal tænde op i toppen.

Af -

Danske brændeovnsbrugere er blevet mere bevidste om hvordan brugen af deres brændeovn kan påvirke deres omgivelser.

– Jeg tror rolig, man kan fastslå, at den danske brændeovnsbrugere er blevet mere miljøbevidst, udtaler oldermand Keld Lützhöft fra Skorstensfejerlauget til Politiken.

Oldermanden bygger bl.a. sin udtalelse på, at flere og flere danskere køber svanemærkede brændeovne, som nu udgør langt hovedparten af de omkring 25.000 nye ovne der årligt installeres i Danmark.

Brændeovnsbrugerne er også blevet bevidste om, hvad man der puttes i ovnen. Tidligere tog man det  ikke så nøje, om brændet var helt tørt eller man brugte brændeovnen til at brænde affald i. Men den praksis ses nu kun meget sjældent og ifølge oldermanden skyldes det bl.a. Miljøstyrelsens kampagner som ’Fyr fornuftigt’ og ’Rygestop-guide for brændeovne’.

-Vi skorstensfejere oplever stort set ikke mere, at brændeovne benyttes til afbrænding af mere eller mindre miljøskadeligt brændsel. De mange kampagner og skorstensfejernes vejledning har gjort, at folk benytter deres ildsteder med mere omtanke, fortæller oldermanden.

Tænd op i toppen

Men selvom udviklingen går i den rigtige retning, er der er stadig mange der ikke ved hvordan man tænder korrekt op. Det konstaterer skorstensfejermester Henrik B. Jensen over for Politiken.

– Det er stadig meget overraskende for mange mennesker, at de skal fyre op fra toppen. Mange spørger, om det kan passe. For de har jo altid fyret op fra bunden, fortæller skorstensfejermesteren, der uddyber, at man ved at tænde i toppen af brændeovnen, kan reducere partikeludledningen markant.

Med såkaldt omvendt optænding er det nemlig muligt at reducere partikeludledningen fra sin brændeovn med op til 80 %.

Omvendt optænding

Omvendt optænding: Bålet tændes med kviste og optændingsbrænde øverst i oven og breder sig langsomt ned til de større brændestykker der lægges for neden. Det giver bedre forbrænding og færre partikler. Foto: Simon Auken Beck

En stor del af de partikler der udvikles i en brændeovn dannes i de første 20 minutter efter optænding. Så ved at tænde korrekt op, kan man derfor reducere sin påvirkning af omgivelserne markant. Metoden er ganske enkel og går ud på, at man tænder op for oven, i stedet for at tænde for neden, i brændkammeret.

Effekten er at røggasserne løbende bliver brændt af, i takt med at ilden breder sig ned i brændemængden. Ifølge en schweiziske undersøgelse er effekten en partikelreduktion på 50 – 80 %, når man sammenligner med traditionel optænding fra bunden.

Læs mere om omvendt optænding her

Sådan fyrer du korrekt i din brændeovn

  1. Byg bålet af et eller to lag brændestykker i bunden af ovnen. Anbefalet tykkelse er 10 cm.
  2. Ovenpå lægges mindre stykker tørt træ, som f.eks. fint kløvet brænde, grene og kviste.
  3. Letantændeligt optændingsmateriale lægges øverst, f.eks. avispapir eller optændingsblokke af sprit.
  4. Sørg for rigelig luft ved at åbne spjældet helt.
  5. Fyld aldrig ovnen mere end halvt op.
  6. Brug kun tørt og rent brænde og brænd aldrig affald i ovnen.

Læs mere i Sådan sikrer du en god forbrænding

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Mere om brænde:

Omvendt optænding

Vend bålet på hovedet og opnå bedre forbrænding i din brændeovn. Det giver færre røggener, mindre partikeludledning og et mindre brændeforbrug.

TEMA: Brænde

Træ er en miljøvenlig energikilde og en af vores vigtigste kilder til miljøvenlig og CO2-neutral varme. Læs alt om brænde her.
Læs mere

TRÆAMBASSADØRER


En stribe virksomheder har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark.

De arbejder selv med træ på den ene eller den anden måde og de fortæller omverdenen om træets muligheder og egenskaber.

Samtidig støtter de Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om verdens mest miljøvenlige råstof.

Din virksomhed kan også blive træambassadør.

Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×