Brandhæmmende behandlingsmiddel til træ er lavet af… træ
Beskyt dit træværk mod brand ved at behandle det med træ. Lyder det mærkeligt? Finske forskere har fundet ud af at bruge nanocellulose til formålet.
Nanocellulose fremstilles ved at tage celluloseholdige materialer – som oftest træ – og fjerne alt andet end cellulosen. Restproduktet kan med nogen bearbejdning bruges til alskens ting. Vi har tidligere beskrevet, hvordan nanocellulose kan bruges til plastik, cykelhjelme, batterier, 3D-print af plastre og forbindinger – og engang i fremtiden måske til både beklædning og rumteknologi.
Nu har finske VTT brugt nanocellulose til at udvikle et brandhæmmende behandlingsmiddel , der kan påføres ved hjælp af en spray eller en pensel, og som forbedrer brandegenskaberne af træbaserede materialer.
Behandlingsmidlet virker ved at reducere iltens adgang til træets overflade, og på den måde hæmmes forbrændingen markant.
Til både råt og malet træ
Nanocellulose har en naturlig tendens til at klæbe sig til træ og danner en lufttæt film på overfladen af træet. Med det kan også binde sig til forskellige andre små partikler, såsom pigmenter, og kan derfor indgå i malingsblandinger.
Det nanocellulose-baserede behandlingsmiddel er derfor velegnet til at anvende som brandhæmmende behandling af byggematerialer, især fordi den altså både kan anvendes til at behandle malet træ og træ, der skal fremstå råt.
Behandlingsmidlet er endnu ikke kommercialiseret, men VTT er ved at undersøge markedet for at finde en partner til at investere i den nye teknologi.
Kilde og foto: VTT
Fakta
Behandlingsmidlet er udviklet af den finske virksomhed VTTs forskere Vesa kunnari og Jaakko Pere og er baseret på såkaldt HefCel-teknologi. Det står for High-Consistency Enzymatic Fibrillation of Cellulose.
VTTs forskere er en del af projektet Design Driven Value Chains in the World of Cellulose (DWoC), som er finansieret af Business Finland.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.