Brasilien fik sit navn fra et træ
Brasilien er det største land i Sydamerika. Og det er opkaldt efter et træ som engang havde stor økonomisk betydning.
Brasilien blev opdaget af portugiserne i 1500-tallet. De opdagede at de store kystregnskove langs Atlanterhavet rummede et værdifuldt træ som de kendte fra Sydøstasien.
Træet blev brugt til udvinde farvestof
Træet hedder Caesalpinia sappan, og af veddet kan man udvinde et farvestof som blev brugt til at farve tekstiler og til at skrive med. Træet blev på spansk og portugisisk kaldt brasil – idet ordet brasil i middelalderen blev brugt om planter der frembragte et rødt farvestof.
Det viste sig dog senere at det træ de havde fundet i Brasilien var en anden art i samme slægt, som hedder Caesalpinia echinata. Den brasilianske art var dog ligeså værdifuld som den asiatiske, og portugiserne gik i gang med at skove træet.
Det blev den første store handelsvare fra den nye koloni. I flere hundrede år var handlen underlagt et kongeligt monopol, og først midt i 1800-tallet gik det af mode.
Portugisisk navn af germansk afstamning
På grund af det værdifulde træ blev kystområderne kendt som ”Terra do Brasil” – Brasil-landet. Navnet Brasil blev efterhånden anvendt om hele det store land som Portugal regerede over indtil 1822. På tysk blev landets navn til Brasilien, og det er dette ord vi anvender på dansk.
Men hvorfra kom egentlig ordet brasil som startede hele historien? Det menes afledt af spansk brasa som betyder glødende kul. Og brasa stammer fra det vestgermanske ord brasa der betyder pejseild. Begge ord henviser til træets kraftige farve.
Så navnet på landet Brasilien er altså startet i den tysksprogede del af Europa i den tidlige middelalder. Via Spanien-Portugal er det fortsat til Sydøstasien, gennem en forveksling af to træarter til Sydamerika, videre tilbage til Portugal og endelig til Tyskland og Danmark.
Træet er velegnet til violinbuer
Caesalpinia echinata (eller C. brasiliensis) hører til bælgplantefamilien (Leguminosae) som er en meget stor familie med 13.000 arter. En underfamilie er Caesalpinia-underfamilien som rummer 150 slægter med 2.200 arter der næsten udelukkende lever i troper og subtroper.
Brasil-træet er et lille til mellemstort træ som efter fældning får en dybrød farve. Det er hårdt og tungt og ret let at bearbejde. Kernetræet er det bedst egnede træ til violinbuer fordi det har den rette kombination af vægt, fleksibilitet og styrke.
Det leveres i små stammer på 100 cm længde og 8-15 cm i diameter, og den kommercielle betydning i dag er ringe. Træet handles under forskellige navne, bl.a. pernambuko, violinbuetræ, pau-brasil eller brazil-wood.
Træet findes kun naturligt i kystregnskovene, som i dag er reduceret til 7% af det oprindelige areal. Det vokser her i tørre karstlandskaber på fritliggende kalk.
Håb om bæredygtig udnyttelse
Træet er i dag meget sjældent og fredet. Dyrkningsforsøg viser at træer på 30 år giver ved som er egnet til at lave violinbuer.
Der er lavet en organisation som arbejder for en bæredygtig udnyttelse af det sjældne træ til violinbuer – International Pernambuco Conservation Initiative (IPCI).