Bye bye, bøgeskov?
Om 75 år kan de klassiske bøgeskove være fortid i Danmark. Ny forskning viser, at flere af vores mest kendte træarter får svært ved at klare fremtidens klima.
Den smukke skriggrønne bøgeskov bliver måske snart fortid. Foto: Pixabay
Bøgetræet er indbegrebet af dansk skov – højt, slankt og med tætte, grønne kroner. Men hvis temperaturerne fortsætter opad, kan det om få generationer være slut med de velkendte bøgeskove. Det skriver Aarhus Universitet.
Et stort internationalt studie, ledet af Aarhus Universitet og det nederlandske Wageningen Universitet, viser, at klimaet i mange af verdens skove vil ændre sig så meget i dette århundrede, at træarter forsvinder fra områder, hvor de ellers har stået i tusinder af år.
Ikke de bedste udsigter for rødgran og bøg
I Danmark betyder det, at både bøg og rødgran får sværere vilkår. Til gengæld kan vi møde arter, vi ikke forbinder med dansk skov i dag, som fx tyrkisk hassel, frynseeg eller vild pære.
Det fortæller Jens-Christian Svenning, professor i biologi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet. Han er en af forskerne bag ECONOVO-forskningsstudiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Han peger på, at vi allerede nu bør tænke anderledes, når vi planter nyt:
”Danmark ligger bedre end mange andre lande, men vi skal tænke os om, når vi planter nye skove. Det vil være en dårlig idé at plante for mange træer fra den kølige og fugtige del af klimazonen – såsom rødgran og bøg – fordi de kan få svært ved at trives. I stedet bør vi satse på en bred blanding af hjemmehørende arter – fx eg, avnbøg, fugle-kirsebær og skovfyr – og arter, som i dag findes syd for Danmark, som fx ægte kastanje, valnød, tyrkisk hassel, frynse-eg og vild pære. I det hele taget er diversiteten det sikreste valg”, siger han.
Skovene forandres verden over
Studiet bygger på data fra over 32.000 træarter. Det viser, at en stor del af arterne i fremtiden kommer til at befinde sig under klimaforhold, som de aldrig før har været udsat for.
Det betyder risiko for store tab af træer – som man allerede ser i fx Tyskland, hvor tørke har svækket rødgranen og gjort den sårbar over for skadedyr.
I troperne kan konsekvenserne blive endnu større. Hvis store skove bryder sammen på grund af hede, tørke eller brand, frigives enorme mængder kulstof, og det vil forværre klimaforandringerne endnu hurtigere.
Tilflugt for træer
Ifølge forskerne vil træarterne stadig have en chance for at klare sig i fremtiden. Nogle områder kan nemlig blive til såkaldte klimatiske tilflugtssteder – små lommer, hvor træerne kan overleve, selv om de må opgive store dele af deres nuværende udbredelse.
Derfor peger forskerne på behovet for to ting: At vi beskytter de skove, der kan blive tilflugtssteder, og at vi tænker langsigtet, når vi planter nye.
Så selv hvis udviklingen fortsætter og det måske snart er slut med at se bøgen springe ud i den danske forårsskov, så vil der stadig være skov. Den vil bare se lidt anderledes ud.
Kilde: Aarhus Universitet
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.

En kommentar
Rødgran er tilpasset en kortere vækstsæson end 100 dage. Og burde aldriv være plantet som skovtræ i Danmark.
Skovfyr får nålesvamp i Danmark og dem fra Læsø er egnet. Men de er nye indvandre fra Bohuslän. Og har været uddøde i Danmark.