Bygningskonstruktør vinder dimittendpris for CLT-projekt

0

Den nyuddannede bygningskonstruktør Rasmus Gandrup modtager som den første nogensinde Konstruktørernes Dimittendpris for sit projekt om konstruktioner i krydslamineret træ.

Af -

”Prisvinderen viser en vilje til at eksperimentere med ny teknologi og metoder i byggeriet, som ligger ud over det sædvanlige og tillærte.”

Det siger chefkonsulent i Danske Arkitektvirksomheder Peter Andreas Sattrup om den nyuddannede bygningskonstruktør Rasmus Gandrup, der af en priskomite med repræsentanter fra byggebranchen netop er udpeget som vinder af Konstruktørernes Dimittendpris 2017.

Nye muligheder med nyt materiale

Den 34-årige dimittend fra Professionshøjskolen VIA University College Aarhus er især blevet indstillet på grund af sit bachelorprojekt, hvor han fokuserer på de tekniske muligheder og begrænsninger ved at bygge med CLT. De lette, krydslaminerede massivtræselementer er et relativt nyt materiale i Danmark, der dog i udlandet allerede vinder frem i højhusbyggeriet.

Om priskomiteens valg af Rasmus Gandrup siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen:

”Det var et felt med meget kvalificerede kandidater, som lå i hårfin konkurrence, da vi nåede frem til mållinjen. Det, der afgjorde, at vi valgte Rasmus Gandrups projekt, var både hans innovative tilgang, hvor han udfordrer sig selv og byggeriet med et nyt produkt, og hans overbevisende dokumentation af de egenskaber og forhold, man byggeteknisk og konstruktionsmæssigt skal tage højde for ved anvendelse af et nyt produkt i byggeriet.”

Om de indstillede seks kandidater siger Peter Andreas Sattrup:

”De nominerede projekter har alle haft et højt niveau, og det er forfriskende, at de viser så mange forskellige tilgange til faget. Nogle går tæt på arkitektfaglige problemstillinger, mens andre peger i retning af ingeniør- eller entreprenørmæssige udfordringer. Tilsammen viser de en stor bredde og sætter også en fed streg under konstruktørernes rolle som teknikere, der kan knytte byggeriets værdikæde sammen.”

Anerkendelse af stærk faglighed

Konstruktørernes Dimittendpris er indstiftet af Konstruktørforeningen (KF) i anledning af bygningskonstruktøruddannelsens 50-års jubilæum. Udover æren, modtager vinderen 10.000 kr. og et års frikontingent. Prisen uddeles for første gang d. 24. oktober 2017 i Herning.

Om baggrunden for Konstruktørernes Dimittendpris siger KF-formand Gert Johansen:

”Konstruktørforeningen ønsker at synliggøre uddannelsen og professionen endnu mere ved at hædre en talentfuld, nyuddannet bygningskonstruktør. Med prisen ønsker vi også at understrege, at kvalitet, innovation og effektive byggeprocesser er afhængige af fagfolk med stærke kompetencer og en god uddannelse.”

Konstruktørernes Dimittendpris

Kriterier for nomineringen

For at kunne blive nomineret til Konstruktørernes Dimittendpris skal dimittenden have demonstreret, at vedkommende i sit bachelorprojekt lever op til et eller flere af følgende kriterier:

  • Evne til forstå byggeriet og byggeprocessen i sin helhed fra idé til færdigt byggeri
  • Sans for kvalitet i byggeriet gennem funktion, materialer, konstruktion og proces
  • Fokus på energioptimering, indeklima og arbejdsmiljø
  • Flair for nye metoder og innovation – at opfinde nye eller genbruge eksisterende metoder på nye måder til at løse problemer
  • Fokus på at skabe bedre og mere effektive bygge- og driftsprocesser med tilfredse brugere og bygherrer – herunder fokus på planlægning, styring og ledelse af byggeriet.

Dimittendens gennemsnit af karakteren for speciale og bachelorprojekt skal være mindst 5,5 og skal mindst have fået karakteren 4 for hver af de to opgaver. Alle konstruktørstuderende kan indstilles til prisen, uanset om de er medlem af KF eller ej.

Det består Konstruktørernes Dimittendpris af

Dimittendprisen består af:

  • Et hæderslegat på 10.000 kr.
  • Et års frikontingent i Konstruktørforeningen
  • En statuette eller genstand, der markerer prisen

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Flere CLT-boliger til danskerne

Boligbyggeri i massivtræ vinder frem i Danmark.

Familiehus af CLT

CLT i danske enfamiliehuse er så småt ved at vinde frem.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×