Canadas regering støtter træbyggeri

0

Det canadiske Ministerium for Naturressourcer har smidt en ordentlig sjat penge efter et nyt træbyggeri i Vancouver. Skovsektoren og bygninger af træ yder et vigtigt bidrag til bioøkonomien, lyder det.

Af

En fireetagers høj hybridbygning af stål og træ ser snart dagens lys i Vancouver, British Columbia, med økonomisk støtte fra den canadiske regering. Bygningen skal samtidig virke som ”udstillingsvindue” for træbyggeri og vise mulighederne ved massivtræ og innovativ bygningsteknologi.

Det er ingeniørfirmaet Fast + Epp, der skal bygge nyt hovedkontor, og Ministeriet for Naturressourcer har valgt at støtte byggeriet med 648.250 canadiske dollar. Bygningen er nem at reproducere og kan derfor bredes ud til hele landet og bidrage til Canadas voksende bioøkonomi.

”Træ bliver oftere og oftere brugt til at bygge større og højere bygninger, og vi er førende i verden på området. At skabe nye markeder for canadisk træ understøtter vores skovarbejdere, skaber arbejdspladser og fører os frem mod klimaneutralitet,” siger Seamus O’Regan Jr., der er Canadas minister for naturressourcer på den canadiske regerings officielle hjemmeside.

En investering i fremtiden

Finansiering til projektet sker gennem ministeriets Green Construction through Wood (GCWood)-program, som tilskynder til brug af træ i ikke-traditionelle byggeprojekter, som for eksempel broer og bygninger, der ikke er beregnet til beboelse. Programmet sigter mod at positionere Canada som verdens førende inden for innovative trækonstruktioner og -teknologier.

Projekter som Fast + Epps nye hovedkontor kan hjælpe Canada til at nå sine klimamål for 2030 ved at udforske effektive måder at bygge bæredygtigt på ved hjælp af canadiske træprodukter og samtidig reducere udledningen af drivhusgasser.

Investering i Canadas skovsektor og bæredygtigt byggeri er en ”investering i vores fremtid”, understreges det på regeringens hjemmeside.

Kilde: Cananda.ca

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum