Ceder-sauna i Canada
På en klippeskrænt i Georgian Bay, nordøst for Toronto, ligger denne udsøgte ”grotte-sauna”, som er frugten af moderne sofistikeret byggevidenskabs møde med gamle håndværkstraditioner og naturlige materialer.
Cedertræ ude og inde.
Den Toronto-baserede tegnestue PARTISANS valgte den smukke, holdbare træart til deres ”Grotto Sauna”, som ligger smukt placeret på en kantet og særdeles udfordrende klippeskrænt.
Takket være moderne 3D-teknologi kunne arkitekterne på forhånd skanne skrænten og dermed nøjagtigt designe materialerne i et program, der derpå kunne sende tegningerne til en maskine, som millimeter præcist udskar træet i skræddersyet pasform.
Dermed kunne håndværkerne møde op på skrænten med præfabrikerede komponenter og påbegynde installationen med det samme. Det er smart, skriver tegnestuen i deres projektbeskrivelse, da det minimerer fejlmarginen og konstruktionstiden – og dermed den påvirkning af det omgivende miljø – som en byggeproces medfører.
CO2-aftrykket skal minimeres
For at minimere CO2-aftrykket skaffede arkitekterne cedertræet fra lokale skove, hvilket sikrede kortest mulig transport af byggematerialerne.
Udover at være en lokal ressource faldt valget på cedertræ på grund af dets modstandsdygtighed mod råd, dets aroma, farve og høje kvalitet.
Forkullet cedertræ yderst
De ydre cedertæsplanker er forarbejdet med en gammel japansk metode kaldet ’shou sugi ban’, hvor der sættes ild til træet, så det forkulles, inden det tages i brug.
Metoden sikrer, at sukkerstofferne i træet brændes af, hvilket gør, at de mikroorganismer, der ellers over tid ville nedbryde træet, ikke får noget at leve af. Dermed bliver træets holdbarhed øget markant.
Samtidig fordamper en stor mængde vand i træet under forkulningsprocessen, og overfladen lukker sig, så regn ikke kan trænge ind.
Læs mere om varmebehandlet træ.
Kilde: Partisans
Fotos @ Jonathan Friedman
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
2 kommentarer
Hvor er det flot. Træ kan bare noget!
Det er da ren nydelse for øjnene. Hvor ligger opskriften?