Tags:

CO2 neutralt lavenergi træhus med papirisolering

0

Af -

CO2 neutralt lavenergi træhus med papirisolering og optimeret ventilation med varmegenvinding

Et nyt solcelle- og lavenergimodelhus ventes at skabe en ny bølge i dansk byggeri. Der er opvarmning med solceller og altså ingen traditionel opvarmning, og eksempelvis lanceres også en fuldstændig ny konstruktionsopbygning, hvor det er lykkedes at skabe en løsning til et diffusionsåbent fast tag.

Huset er et prøvehus på 30 m2 med en taghældning på 30 grader.  Huset er opført udelukkende med træbaserede produkter og isoleret med papiruld.

Det er det første hus af sin art i Danmark, hvor det overordnede mål er at skabe et fuldstændig CO2-neutralt hus. Flere nye miljøvenlige materialer tages i anvendelse, og eksempelvis har det af hensyn til varmegenvindingsanlægget været et krav, at der er 100% tæthed uden kuldebroer m.v., fortæller civilingeniør Peter Vejsig, Cenergia Energy Consultants til byggeri.dk

Som noget nyt er trækonstruktionen udført så det er helt lufttæt og uden kuldebroer. Utætheden for huset har ved måling vist sig at være så lille, at det ikke kan måles med Cenergias “blower door test” udstyr.

blower door test udstyr
Her testes konstruktionens tæthed.

I projektet er der for første gang i Danmark anvendt et konstruktionsprincip med en ny træbetonplade, som er et falselement sammen med en diffusionsåben membran. Det gør ifølge Borry Henriksen, at konstruktionen er helt sikker med hensyn til fugt.

Indbyggede fugtmålere vil her være med til at underbygge dette og det vil bygherrene måle på i den kommende tid.

Isolering

Papirisoleringen i huset er indført så vægisoleringen står i kontakt med isoleringen i taget, af hensyn til sætninger i isoleringen.

Der er til huset anvendt et isoleringsniveau svarende til det nye bygningsreglement, som forventes indført i 2005/2006, dvs. med en forbedring i isoleringsniveauet på ca. 33% i forhold til, hvad der er almindeligt i dag.

Samtidigt er der anvendt energivinduer fra Velfac og Velux, og med hensyn til ventilation anvendes en højeffektiv vægindbygget varmegenvinder, der kun er 15 cm tyk, og som har et lavt elforbrug (max. 20-30 W).

Genindvinding af varme

Varmegenvinderen er meget nem at installere og kræver blot to korte kanalelementer til at tage luft ind og ud af huset samt en kort indblæsningskanal inde i huset. Hermed holdes den installerede pris på et lavt niveau, og man opnår en balanceret ventilation, der kan sikre et godt indeklima.

Solceller også til el-produktion

Husets sydvendte tag er et metalpladetag med solceller har den finesse, at ventilationsluften til huset trækkes ind i en spalte bag metalpladetaget, så der sker en solopvarming af ventilationsluften. Det giver yderligere energibesparelse fordi den firske luft er barmet op og højere effektivitet for solcellerne fordi de nedkøles.

Samtidigt er det ideen, at solcellerne (ca. 13 m²) giver en elproduktion, der på årsbasis betyder, at huset bliver CO2  neutralt med hensyn til ventilation og belysning.

I den kommende tid skal der foretages en lang række målinger, bl.a. af eventuel fugt, hvorefter huset vil blive vist for håndværkere, arkitekter, bygherrer m.v., så de kan få øget kendskab til solceller og til de nye løsninger, der er anvendt på huset.

Huset står i øjeblikket i Ganløse, men bliver udstillet i Valby, formentlig på Toftegårdsplads i den nærmeste tid.

Parterne

Det firmaet Cenergia der i samarbejde med Borry Henriksen ApS og arkitektfirmaet Thure Nielsen & Rubow fået opbygget det lille 32 m² mobile lavenergi træhus.  Ecofiber har leveret papirisolering og EcoVent lover optimal ventilation med 80-85% effektiv varmegenvinding.

Huset er opført på Ganløse Savværk.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×