Nominerede til Danish Wood Award 2016

0

De tre danske tegnestuer, ONV Arkitekter, Vandkunsten og Falko Arkitekter v/ Tage Lyneborg, Høgni T. Hansen og Carl Th. Lyneborg er alle nomineret til den prestigefulde arkitekturpris, Danish Wood Award 2016.

Af

For 34. gang siden 1958 uddeles Danish Wood Award, tidligere kendt som Træprisen. De nominerede til Danish Wood Award 2016 er tre danske tegnestuer, der står bag sociale og smukke, arkitektoniske løsninger i træ.

Stoflighed og arkitektonisk kvalitet til alle

ONV Arkitekter er nomineret for deres modulløsning til socialt boligbyggeri, der giver smukke og velfungerende lejligheder til en overkommelig pris.

”Tegnestuen nomineres for sin stædige jagt på at give de dårligst stillede bæredygtigt byggeri og kvalitet til en billig pris. Samtidig har de vist, at træ er et bæredygtigt byggemateriale, der er uhyre konkurrencedygtigt,” siger Mikael Koch, der er formand for priskomitéen og direktør i Træinformation, der står bag prisuddelingen.

Stoflighed og materialitet er nøgleord i tegnestuens byggerier, hvor smukke løsninger i træ kommer til udtryk blandt andet gennem træelementer beklædt med gran, teglklinker og aluminiumsplader. ONV Arkitekters projekter tæller blandt andet Signalgården på Amager og Tømmergården i Jyllinge.

Arkitektur er også forskning

Priskomiteen nominerer Vandkunsten for både byggeprojekter og forskning i træ. Tegnestuen står blandt andet bag Danmarksgrunden i Rødovre, der består af boksmoduler i træ beklædt med skifer og træ. Dertil forskes der også i træets patinering og arkitektoniske løsninger med limtræsdæk og –tag, samt facadebeklædning med ubehandlet gran.

Om Vandkunsten siger Mikael Koch: ”Vandkunsten er nomineret for sit fremsynede arbejde med træet som en væsentlig bidragsyder til mere bæredygtigt byggeri i høj arkitektonisk kvalitet”.

Et skrin i træ

Sidst men ikke mindst er Falko Arkitekter v/ Tage Lyneborg, Høgni T. Hansen og Carl Th. Lyneborg nomineret for deres tilbygning til Falkonergårdens Gymnasium.

”Falko Arkitekter nomineres for deres klassiske, omhyggelige tilgang til arkitektur og deres sans for at bruges træets æstetik til at opnå deres arkitektoniske mål,” lyder begrundelsen fra Mikael Koch.

Tilbygningen på Frederiksberg formår at passe ind med de eksisterende bygninger, samtidig med at den har sit eget unikke udtryk. Alle overflader – indvendigt såvel som udvendigt – er raffineret udført i træ, og bygningen fremstår derfor nærmest som et fint skrin i træ.

Vinderen af prisen og 100.000 kr. kåres d. 17. november kl. 17 ved Danish Wood Awards 2016 hos VILLUM Window Collection.

Om Danish Wood Award

  • Træbranchens arkitekturpris bliver uddelt hvert andet år og er en af Danmarks ældste og mest prestigefyldte arkitekturpriser.
  • Prisen er på 100.000 kr. og hædrer en tegnestue, der har udvist store kunstneriske kvalifikationer, teknisk dygtighed og overbevisende anvendelse af træ.
  • Vinderen udvælges af en uvildig komité.
  • Prisen er støttet af Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i Dansk Byggeri.

Læs mere på traeprisen.dk.

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

CLT - Cross Laminated Timber

Et materiale, som bl.a. Vandkunsten har eksperimenteret med.

Arkitekt - en af træets uddannelser

Hvad går arkitektfaget egentlig ud på?

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum