Tags:

Danmark fejrer Wegner og Mogensen 100 års fødselsdag

0

Af -

I år kunne to af Danmarks måske mest kendte møbeldesignere gennem tiden, nemlig Børge Mogensen og Hans Jørgensen Wegner, have fejret deres 100 års fødselsdag. Danske museer fejre begivenheden med udstillinger, der viser designernes liv og levned.

Begge designere var pionerer inden for møbeldesign – og var begge ledende skikkelser i den generation af designere, der kom til at definere begrebet Dansk Design. Mest skelsættende var dog deres evne til at integrere træ som en vigtig del af moderne dansk møbeldesign.

Wegners forståelse for træ

Mere end nogen anden i sin samtid ændrede Hans J. Wegner måden at anvende træ i møbeldesign. Som snedker havde han en indgående forståelse for, hvad træ kan bruges til, og hvordan træets egenskaber kan udnyttes i et møbeldesign, der havde et langt mere organisk udtryk end de fleste andre møbler i sin samtid. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er Wegners Skalstol CH07 fra 1963.

Wegners Skalstol Fotograf Torben Eskerod
Wegners Skalstol CH07 fra 1963. Se den på Museum Sønderjylland (Fotograf: Torben Eskerod )

Mogensens demokratiske design

Mens Hans J. Wegner skubbede grænserne for anvendelsen af træ i møbeldesign, så var Børge Mogensen mest kendt for at udbrede ideen om det enkle og ærlige design, hvis pris var overkommelig for almindelige mennesker. Også her var træet strategiens kerne.

I modsætning til andre designere i sin samtid, f.eks. Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og Finn Juhl, blev Børge Mogensen ikke kendt i udlandet, mens han var i live.

Men hans møbler blev enormt populære i Danmark gennem sit arbejde for FDB (COOP), for hvem han designede gode og billige møbler, der blev fremstillet og solgt gennem FDB’s egne butikker. En fremstilling der i øvrigt blev genoptaget i 2013, og som fortsætter den dag i dag, efter at FDB havde indstillet produktionen tilbage i 1980.

Børge Mogensen folkestolen 1947 Foto Trapholt
Børge Mogensens velkendte stol J39, som også kendes under navnene Shakerstolen, FDB-stolen og Folkestolen. Se stolen på Trapholt Museum (Foto: Trapholt)

Wegner på Museum Sønderjylland

På Museum Sønderjylland i Tønder kan du se en udstilling om Hans J. Wegner indtil 2. november 2014.

Mogensen på Trapholt Museum

På Trapholt Museum i Kolding kan du se en udstilling om Børge Mogensen indtil 5. november 2014.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×