Danmarks største trækonference slår dørene op på ny

0

Igen i år samles trænørder fra hele verden i København for at netværke, diskutere træbyggeri og få ny viden med hjem.

Af -

18.-19. maj 2022 er det igen tid til at dele erfaringer og blive inspireret af træ-fagfolk fra ind- og udland. Den store trækonference Build in Wood afholdes i år i The Plant Cph på Amager, og arrangørerne har skruet et program sammen, som er udviklet på baggrund af omfattede research i branchen.

På programmet er 40 talere og flere udenlandske træeksperter, blandt andre svenske Stefan Sjöberg fra Kjellander & Sjöberg Architects, norske Siv Helene Stangeland fra Helen & Hard og Brendan Macfarlane fra Paris-tegnestuen Jakob + Macfarlane.

“Siden Build in Wood blev afholdt første gang i 2018, er der sket meget inden for professionelt træbyggeri i Danmark. Vi har i dag flere cases og opførte bygninger, og vi har erfaringer, vi kan dele på tværs af branchen. Samtidig med udviklingen i Danmark skal vi fortsætte med at blive inspireret af udlandet og lære af de erfaringer, andre har gjort sig. Vi kan se, at Build in Wood er blevet netværksstedet, hvor parterne i branchen får meget ud af at netværke med hinanden og kan bruge netværket i deres arbejde med træ. Det er vi glade for at kunne facilitere”, fortæller Sarah Elhauge, administrerende direktør for Building Green.

Tidens trends og vigtig viden

Konferencen har fire overordnede temaer: ”Træ som ressource”, ”Valg af byggesystem”, ”Træets udfordringer og muligheder” samt ”Træets potentiale”.

Derudover er der fire fagspor – ”Brandsikkerhed”, Livet med træ”, ”Akustik” og ”Æstetik” – som du kan følge, alt efter hvad du er mest interesseret i.

I løbet af de to dage har du rig mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden og de seneste trends indenfor træbyggeri.

Træ.dk støtter Build in Wood som partner, og Træ.dk’s træambassadører får derfor 15 procent rabat på billetten. Kontakt info@trae.dk for at høre mere om træambassadørordningen.

Se program og tilmeld dig Build in Wood

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×